Tæppet går op i pensionsindustrien til sommer, og danskernes 3.000 milliarder opsparede pensionskroner vil i højere grad flytte mellem kasserne. Sådan lyder forventningen fra en bred række aktører, efter at Folketinget har stillet nye krav til pensionssektoren om åbenhed, der skal opfyldes senest 1. juli.

I dag kræver det mere end almindelig privatøkonomisk snilde at finde ud af, hvad de forskellige selskaber opkræver for at administrere en pensionsordning. I januar satte Forbrugerrådet 61 af sine menige medlemmer til at nærlæse deres årsopgørelse for at finde ud af, hvad de hver især betaler for deres pension.

Men trods rådgivning fra Forbrugerrådets eksperter måtte hver fjerde give op. Alle 61 forsøgte så at ringe direkte til selskabet for at få oplyst den årlige omkostning; fire ud af ti fik aldrig oplyst tallet.

Men fra 1. juli har alle pensionsudbydere pligt til at oplyse nøgletal for prisen på at spare op til pension ud fra en identisk opgørelse. Således skal nye og eksisterende kunder have oplyst selskabets årlige omkostninger i både procent og kroner (ÅOP og ÅOK).

LÆS ARTIKELNye krav giver prisfald på pensioner

Aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen forventer, at kravene vil skabe en spritny konkurrencesituation:

»Der er lagt op til striptease i pensionssektoren. Særligt i januar 2012, når kunderne får deres årsopgørelse og kan se, hvor meget de egentlig betaler, vil de stemme med fødderne«, siger Jørgen Svendsen fra rådgivningsfirmaet Olympic Pension.

Ingen går fri af prisfokus
Pensionssektoren kan groft opdeles i tre kategorier: de kommercielle pensionskasser, banker, som tilbyder pensionsprodukter, og endelig arbejdsmarkedspensionskasser, som lønmodtagere er bundet til gennem deres overenskomst.

LÆS ARTIKELIndustriens pension er i topklasse

Forbrugerrådet håber på et stenskred i konkurrencen på både det private og overenskomststyrede pensionsmarked.

»Vi har en forhåbning om, at folk fremover vil tænke mere over, hvor deres pensionspenge anbringes. Vores fokus har været på de private pensionskasser, men vi må også forvente, at arbejdsmarkedspensionskasserne vil føle behov for at interessere sig mere for omkostningerne«, siger afdelingschef Vagn Jelsøe.

PensionDanmark, landets største arbejdsmarkedspensionskasse med 600.000 kunder, er umiddelbart enig:

LÆS ARTIKELPensionsselskaber anklages for »største tyveri i mands minde«

»Det er jo op til overenskomstparterne at beslutte, hvor midlerne skal placeres. Men at der skabes større åbenhed vil gøre omkostningerne til et endnu mere centralt parameter i beslutningen«, siger direktør Jens-Christian Stougaard. Ifølge aktuar Jørgen Svendsen er arbejdsmarkedspensionskasserne generelt blevet anset for at være billige i drift – om end dårlige til at give investeringsafkast. De kommercielle aktører derimod er blevet anset for at give et bedre investeringsafkast, men for til gengæld at være dyre i drift.

At det dog ikke altid forholder sig sådan, viser hans aktuelle sammenligning af arbejdsmarkedspensionskassen SamPension og Nordea Liv og Pension.

Ifølge Jørgen Svendsen har de to selskaber opnået stort set det samme investeringsafkast de seneste 10 år.

Nordea opkræver 7,5 procent af præmien i omkostninger, mens SamPension blot opkræver 2,5 procent.

For en 40-årig kunde, der har 400.000 kroner opsparet i forvejen og indbetaler 40.000 kroner om året, vil kunden have 452.388 kroner mere på kontoen i SamPension som 67-årig. Det er særligt Nordeas såkaldte driftsherretillæg på ca. 0,5 procent, der er fordyrende, oplyser aktuar Jørgen Svendsen.

LÆS ARTIKELPensionsselskab opsiger rentegaranti

»Bankerne er dem, der tager allermest, så de vil blive hårdt presset af de nye krav. Det vil gå op for folk, at de store arbejdsmarkedspensioner er en billig måde at spare op på. Det er ikke sådan, at de kommercielle kasser er dårlige, men de skal ofte betale for en dyr mægler eller assurandør for at sælge deres produkt videre til virksomhederne. Samtidig skal ejerne have et egenkapitaludbytte i form af et driftsherretillæg, hvilket arbejdsmarkedspensionerne ikke skal«, siger Jørgen Svendsen.

Nordea Liv & Pension ønsker ikke at forholde sig til regnestykket. Administrerende direktør Steen Michael Erichsen siger, at det at sætte Nordea op over for SamPension er som at sammenligne æbler og pærer; Nordea har en reel ydelsesgaranti, hvilket SamPension lige har droppet, ligesom Nordea investerer langsigtet pensionskapital til gavn for dansk erhvervsliv.

»Desuden er der store forskelle i den service og rådgivning, der ydes den enkelte«, svarer Steen Michael Eriksen i en mail til Politiken.

LÆS ARTIKELNyt forslag vil klatpensionerne til livs

Også Nordea-direktøren forventer nu et skærpet fokus på omkostningsniveauet og dermed en intensiveret kamp om kunderne. .

Brancheforeningen Forsikring & Pension oplyser, at der er kæmpet fem år i kulisserne for at finde en fælles metode til at beregne omkostningerne. Branchen er nu blevet enig om en 35 sider lang beskrivelse, siger administrerende direktør Per Bremer Rasmussen.

Sammenligningstjeneste
Han fortæller, at brancheforeningen arbejder på at kunne præsentere en sammenligningstjeneste for pensioner inden udgangen af året. Dermed vil forbrugere kunne sammenligne priserne mellem pensioner på nettet, ligesom man i dag kan stille forsikringspriser over for hinanden.

»Det vil være sådan, at værktøjet kan bruges i den indledende søgefase til at sammenligne selskaber. Men den endelige pris kræver jo, at man møder op med en lægeerklæring. Det er et vanskeligere område end på forsikringer, da de individuelle forhold spiller en større rolle«, siger Per Bremer Rasmussen.