Annonce
Dine penge 4. mar. 2011 KL. 16.35

Prisen på mælk, brød og øl stiger markant

Om bare et par måneder bliver det dyrere at købe de mest basale fødevarer, vurderer ekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Snart bliver det dyrere at fylde indkøbskurven med brød, gryn, mælk, svinekød og øl.

Alle disse fødevarer vil nemlig stige med fem til ti procent, forudser Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut.

Baggrunden for stigningen findes i en ny opgørelse, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) netop har lavet. Den viser, at de globale fødevarepriser er rekordhøje, og det vil også påvirke de danske forbrugere.

Rammer mange varer
»Det er især verdensprisen på korn, der er steget meget, og det påvirker fødevarer som brød, mel og gryn. Om to måneder vil vi kunne se effekten på de her fødevarer«, siger Henning Otte Hansen.

Og når noget så basalt som korn stiger i pris, vil det få konsekvenser på flere områder. For eksempel vil prisen på øl også stige.

»Malbyggen bliver også dyrere, så vi kommer til at se dyrere øl«, forklarer eksperten.

LÆS OGSÅ Markant dyrere at dyrke de dårlige laster

Derudover vil kødpriserne også blive påvirket af det dyre korn. Om cirka to år vil vi se en stigning i prisen på svinekød og kylling.

»Svinene bliver jo fodret med korn, så om et par år vil vi også se en effekt her«, siger Henning Otte Hansen.

Mælk bliver dyrere dråber
Endelig vil prisen på mælk også stige i nærmeste fremtid. Denne stigning har ikke med de øvrige stigninger at gøre, men skyldes i stedet en øget velstand i Kina. Det har ført til en stor efterspørgsel på mælkepulver på verdensmarkedet, og det lægger pres på mejerierne, som er nødt til at hæve prisen på mælken.

Alt i alt er det mange basale varer, der stiger, og det vil kunne mærkes i de danske husholdninger som en ekstra udgift. Brød og mælk er nemlig ikke varer, som vi kan boykotte, hvis vi synes, de er for dyre.

LÆS OGSÅ Dyrt brød skyldes dårlig konkurrence

»Vi er nærmest tvunget til at købe mælk og brød, for det er ikke varer, som vi kan erstatte med noget andet. Så det vil komme til at betyde en stigende udgift«, forklarer Henning Otte Hansen.

Sidst fødevarernepriserne steg var i 2007, hvor prisen på brød røg op med ikke mindre end 16 procent. Dette prishop er dog faldet en smule igen, så den nye stigning vil ikke blive en yderligere udgift.

LÆS OGSÅ Lave fødevarepriser holder ikke længe

Et verdensproblem
Som nævnt er det ikke kun i Danmark, det bliver dyrere at købe ind. Priserne på verdensplan er nemlig historisk høje lige nu.

Ifølge opgørelsen fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) steg priserne 2,2 procent i februar og er dermed oppe på det højeste niveau, siden FAO begyndte at registrere fødevarepriser i 1990.

Det er ottende måned i træk, at de globale fødevarepriser stiger.

Priserne på visse kornprodukter som eksempelvis hvede, majs og ris er steget 70 procent i løbet af det seneste år, viser opgørelsen fra FAO.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer