Regeringens 2020-plan indeholder de samme udspil om afskaffelse af efterlønnen og fremrykning af tilbagetrækningsalderen, som statsministerens nytårstale og regeringens tilbagetrækningsreform fra først på året handlede om.

Det understreger privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, efter at have gennemgået regeringens 2020-udspil, som blev fremlagt ved middagstid i dag.

Ikke stor effekt før 2020
»Denne plan ændrer fokus i forhold til før på at skaffe balance i økonomien i 2020. Og da den del, der handler om efterlønnes afskaffelse, først bliver rigtig vigtig efter 2020, har den ikke stor effekt i forhold til 2020-planen«, siger Las Olsen.

LÆS ARTIKELUnge betaler milliarder til de ældres efterløn

Planens efterlønsdel indeholder en fremrykning af tilbagetrækningsalderen i forhold til velfærdsforliget fra året 2019 til 2014 men er altså stadig det samme udspil, der blev fremlagt efter nytår, pointerer han.

Det betyder, at hvis forslaget kommer igennem forhandlingerne med de øvrige partier uden ændringer, vil efterlønnen blive afskaffet helt for alle dem, som ved udgangen af 2010 var under 45 år.

For alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret ved mulighederne for at gå på efterløn.

LÆS ARTIKELEfterløn: Så meget har du til gode

Efterlønsalderen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017. Det betyder, at 55- og 56-åriges efterlønsperiode stadigvæk er 5 år, men de kan først gå på efterløn senere end i dag.

For 45- til 54-årige bliver efterlønsperioden kortere. For 54-årige bliver efterlønsperioden på fire et halvt år, mens 45-årige kun får et enkelt år på efterløn.