Selv folk på deltid vil i fremtiden blive modregnet i efterlønnen. De sparer simpelthen så meget op til pension, at de vil blive trukket i efterløn, når og hvis de hæver efterlønnen.

Det viser et regnestykke fra pensionsselskabet Pensam, der blandt andet har fagforbundet FOA’s medlemmer som kunder, har lavet.

Modregningen sætter ind, når en efterlønner har sparet mere end 1 million kroner op på sin pensionsordning.

4 ud af 10 vil blive modregnet
»Hvis det her bliver vedtaget, er det en de facto-afskaffelse af efterlønnen for folk under 54-55 år«, siger formand Dennis Kristensen, FOA.

Brancheorganisationen Forsikring og Pension peger i en analyse på, at allerede i dag har 4 ud af 10 efterlønsberettigede 59-årige mere end 1 million kroner i opsparing og vil altså i givet fald blive modregnet i efterlønnen.

Tallet vil vokse de kommende år, fordi arbejdsmarkedspensionerne for alvor slog igennem i 1990’erne.

LÆS OGSÅFolk holder nallerne fra efterlønnen

Pensams modelregnestykke bygger på en social- og sundhedsassistent på 25 år, der arbejder 30 timer om ugen og betaler 2.500 kroner på sin pensionsordning.

Hun vil, hvis hun betaler efterlønskontingent, tidligst kunne gå på efterløn som 66-årig med den reform, som regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale lægger op til at gennemføre efter et folketingsvalg.

udbetaling skruer efterlønnen i vejret
I reformforslaget sættes efterlønsalderen op fra i dag 60 år til 64 år i 2023. Den hæves gradvis i årene efter og vil være på mindst 66 år om 40 år.

Den 25-årige vil, når hun fylder 66 år, have sparet mere end 1,5 millioner kroner op på sin pensionsordning i nutidskroner. Det vil give hende en årlig pension på knap 90.000 kroner i 2011-priser.

Efterlønnen er på omkring 200.000 kroner med 2011-satser, men på grund af modregning vil hun få omkring 142.000 kroner før skat i efterløn. Hvis reformen ikke vedtages, vil hun med 2011-satserne få 136.500 kroner i efterløn år før skat, hvis hun får sin pension udbetalt.

LÆS OGSÅEfterlønsfinte kan give 71.000 kroner skattefrit

Hun kan få efterlønnen skruet lidt i vejret, hvis hun vælger ikke at få pensionen udbetalt, så hun får 146.000 kr., hvad enten hun får pensionsudbetalingen betalt eller ej, hvis hun går på efterløn så tidligt som muligt.

Venter hun to år, slipper hun i dag for modregning og vil få 199.000 kroner i efterløn om året før skat. Det kræver dog, at hun ikke rører sin pensionsordning, men venter med at få den udbetalt sammen med folkepensionen.

Mangler social balance
»Reformen er præsenteret som socialt afbalanceret. Den vil kun ramme folk med store pensioner, hed det, men regnestykket med den deltidsansatte viser, at reformforslaget også rammer ganske almindelige lønmodtagere uden nogen specielt høje lønninger«, siger Dennis Kristensen, der frygter, mange vil droppe efterlønnen, hvis reformen bliver til virkelighed.

LÆS OGSÅPension tager efterløn fra lærere og sygeplejersker

»I praksis vil der være mange, som synes, at det ikke er attraktivt at betale til efterløn, og andre vil få pengene udbetalt. Hvis efterlønnen visner helt, vil mange få forlænget arbejdslivet og skal arbejde, til de er næsten 70 år. Selv om levealderen er steget, stiger den ikke så meget for de kortuddannede«, siger Dennis Kristensen.

Dansk Folkeparti finder det noget abstrakt at skulle gå ind i regnestykker, der strækker sig 40 år ud i fremtiden.

»Umuligt at se 40 år frem«
»Jeg ved godt, at vore modstandere præsenterer det, som om vi har afskaffet efterlønnen, men det har vil altså ikke«, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

»Det er umuligt at vurdere, hvad der sker om 40 år. Vi skal huske på, at de, som kommer på arbejdsmarkedet i dag og skal være der de næste 40-45 år, får et helt andet arbejdsliv end os andre. Nedslidningen bliver mindre, og arbejdsmiljøet bliver bedre«.

LÆS OGSÅSådan rammer modregningen din efterløn

»Meningen er, at der skal tages hensyn til, at der er mange, som ikke har en stor pension. Spørgsmålet er, om staten skal betale til nogen, som har en stor opsparing«, siger han videre.