Klokken nærmer sig et om eftermiddagen. Flyene lægger an til landing fra en skyfri himmel, mens lufthavnsarbejder Tommy Svensson gør sig klar til at cykle hjem efter en arbejdsdag, der begyndte ved femtiden.

De daglige cykelture er med til at holde den skrøbelige ryg i form. Det er også blevet daglig rutine at indlede dagen med 20 minutters rygøvelser, efter at Tommy Svensson fik rygsmerter for 15 år siden.

»Jeg har en lille diskusprolaps, men det opererer man ikke for«, siger Tommy Svensson.

7 ton om dagen
Han er 52 år – fylder 53 år om mindre end en måned – og har arbejdet i lufthavnen i Kastrup i 31 år. De første 26 år arbejdede han med at pakke kufferter i lastrummene på fly.

»Jeg flyttede 7 ton hver dag, eller 700 kufferter. Og jer ikke sikker på, at de alle sammen vejede de foreskrevne 10 kilo. I begyndelsen var der heller ikke så mange hjælpemidler«, siger Tommy Svensson, der for fem år siden fik et job, der er mindre belastende for ryggen.

LÆS OGSÅFolk holder nallerne fra efterlønnen

Tommy Svensson kører de trucks, der bugserer rundt med fly, og tjekker flyene, inden de skal af sted.

»Jeg får stadig et par gange om året et knæk i ryggen og må melde mig syg. Så må jeg til fysioterapeut for at blive klar igen«, siger han.

Seniorførtidspension
Sigtekornet har været indstillet på at kunne gå på efterløn som 60-årig, men med den reform, som regeringen, de radikale og Dansk Folkeparti, lægger op til at vedtage efter et folketingsvalg, hedder hans fremtidige efterlønsalder 63 år og folkepensionsalderen 67 år.

»Når jeg er 63 år, har jeg arbejdet i 46 år. Og meget af tiden har jeg haft hårdt arbejde. Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan holde til«, siger Tommy Svensson.

LÆS OGSÅ Private efterlønsordninger kan gennemhulle regeringens tal

Som en del af reformen indføres en seniorførtidspension, hvor nedslidte over 60 år inden for seks måneder kan få afgjort, om de er berettigede til førtidspension, men grundlæggende ændres kriterierne for førtidspension ikke.

»Jeg har fået et lettere og mindre fysisk krævende job, så det kan godt være, at jeg kan fortsætte, efter at jeg er fyldt 60. Men jeg er glad for at have retten til at gå på efterløn. Det er altså noget andet at have ret til den end at skulle søge kommunen om en førtidspension«, siger Tommy Svensson.

Begyndte at arbejde som 17-årig
Siden 1995 er restlevetiden ifølge de økonomiske vismænds halvårsrapport for 60-årige steget med 2,7 år. Det vil altså sige, at en 60-årig, der går på efterløn i dag, kan forvente et knap 3 år længere otium end for blot 16 år siden.

»Det er rigtigt, at vi lever længere, men der er stor forskel på, hvilken branche du er i. Som ufaglært kan du ikke regne med at leve så længe som akademikeren. Jeg begyndte at arbejde, da jeg var 17 år, mens andre læser. Jeg har bestemt ikke noget mod, at folk læser, men de begynder først på arbejdsmarkedet, når de er i slutningen af 20’erne«, siger Tommy Svensson.