Den private gæld i Danmark er EU’s højeste, og det har bragt realkreditsystemet og boligskatten i EU’s søgelys. Netop de to ting medvirker til at øge gælden, frygter EU-kommissionen.

I realkreditsystemet er det især den store andel af lån med variabel rente, der skærer i øjnene, forklarer lektor Morten Skak, der er forsker i boligøkonomi på Syddansk Universitet. Hvis renten pludselig stiger drastisk, kan det øge boligejernes månedlige udgifter til mere, end de kan overkomme.

»Det er ikke godt. Hvis låntagerne ikke kan betale deres gæld, får långiverne ikke deres penge, og så har vi en lokal dansk finansiel krise«, forklarer Morten Skak.

Advaret mod gæld
Han finder det helt naturligt, at EU sætter luppen på dansk økonomi, fordi flere instanser har advaret mod danskernes høje gæld.

»Jeg tror ikke, at EU-kommissionen anser Danmark for at være det næste Grækenland eller Portugal, men der er flere, som har påpeget, at det danske realkreditmarked ikke er så sikkert, som det var i gamle dage, og derfor har bekymringen bredt sig«, siger Morten Skak.

LÆS ARTIKELBoliglån undslipper EU-krav

Både de økonomiske vismænd og Nationalbanken har før kastet kritiske øjne på det danske boligmarked.

Regerings skattestop har fastfrosset boligskatten i kroner og ører, og det medvirker ikke ligefrem danskerne til at holde sig fra at optage lån i fast ejendom. Derfor foreslår vismændene Folketinget at ophæve boligskatten, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsenuden Jørgen? PL:

»Det forhold, at man har afkoblet boligskatten fra husets værdi, kan man kun sige dårligt om. Hvis man vil skabe øget stabilitet, kan man genskabe sammenhængen mellem ejendomsværdiskatten og husets værdi«, siger han.

Kritik fra nationalbankdirektør
Allerede i marts kritiserede nationalbankdirektør Nils Bernstein de afdragsfrie lån og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Begge dele bør Danmark gå bort fra for at »få genskabt nogle mekanismer, der kan dæmpe de store og økonomisk skadelige udsving på boligmarkedet«, konkluderede han.

LÆS ARTIKELEU ønsker reformer af dansk boligmarked

Især de afdragsfrie lån har været kritiseret for at være en kilde til økonomisk ustabilitet, men vismændene mener, at »rentetilpasningslånene er mindst lige så problematiske som afdragsfriheden«.

»De nye lånetyper betyder muligvis, at huspriserne i højere grad end tidligere følger med konjunkturerne op og ned. Det kan blive et problem for hele samfundsøkonomien, fordi huspriserne spiller så stor en rolle for danskernes privatøkonomi«, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

De økonomiske vismænd foreslår dog ikke en total afskaffelse af de forskellige typer lån, men en mere blød regulering, der eksempelvis stiller krav om, at højst 40 procent af værdien på et hus kan være variabelt forrentet.