Stenhuggere landet over oplever ofte, at arvingerne kommer bliver uenige og skændes om prisen på gravstenen til deres adøde far eller mor.

»De, som ikke har haft et nært forhold til den afdøde, vil ofte hellere have arven udbetalt end at bruge mange penge på en stor sten«, forklarer Michael Riis, bestyrer af Vesterbro Stenhuggeri i Aarhus.

Jo dyrere sten jo mindre arv
»De pårørende er jo ofte arvinger, og nogle er meget bevidste om, at jo mere der bliver brugt på gravstenen, jo mindre bliver der udbetalt«, siger Carsten Trudsholm fra Taastrup Stenhuggeri.

Det skriver 24timer.

LÆS ARTIKELDød og begravelse bliver en dyr affære

Disse prisbevidste slægtninge farer i flint, når andre insisterer på, at den afdøde fortjener et kostbart mindesmærke med avancerede bronzefigurer og inskriptioner, fortæller stenhuggerne. De vil nøjes med enkle og billige sten, så det skændes de længe og grådkvalt om – også hos Aabenraa Stenhuggeri, som stenhugger Birgitte Jepsen bestyrer.

»Man skal huske, at der jo tale er om mennesker som sørger, og som overreagerer fordi de har følelserne uden på tøjet. De får lov at rase ud og tørre øjnene, inden vi igen prøver at finde en løsning,« siger Birgitte Jepsen.

Stenhuggeren bliver mægler
Men det lykkes ikke altid, for allerede inden familien mødes hos stenhuggeren, er den raget uopretteligt uklar om, hvordan boet efter afdøde skal deles.

»Nogle har aftalt at mødes hernede, men står i hver sin ende af pladsen herude. Så må vi gå frem og tilbage mellem de uenige familiemedlemmer og spørge, hvad de synes om modpartens foretrukne sten,« fortæller Michael Riis til 24timer.

LÆS ARTIKELBedemænd er helst tavse som graven om priserne

Han har som andre stenhuggere oplevet, at den ene del af familien forsvinder fra stenhuggeriet i vrede og med en fornærmet besked om, at den anden del må bestemme, men også betale for stenen.

Stenhuggerne har udviklet måder at mægle mellem familiemedlemmerne.

»Jeg lader folk diskutere færdig og henvender mig så til den efterladte – typisk ægtefællen – som stod den afdøde nærmest, for at gøre det klart for børn og svigerbørn, at denne person måske har en særlig ret til medbestemmelse,« siger eksempelvis Birgitte Jepsen fra Aabenraa Stenhuggeri.

Føler sig mindre elsket
»Så viser det sig, at den efterladte ægtefælle faktisk har talt med afdøde om, hvordan stenen skulle se ud, og så bliver det meget lettere,« siger hun.

Psykoterapeut Birgitte Winkel fra Center for Konfliktløsning forklarer overfor 24timer, at uenigheden ofte bunder i, at nogle søskende føler sig mindre elsket af den afdøde.

»Nogle børn har i årevis følt en dyb jalousi og ønsker måske mere at glemme den afdøde forælder end at mindes vedkommende med et dyrt mindesmærke. Andre har brug for at besøge graven ofte for at bearbejde en dyb sorg«, siger Birgitte Jepsen, der som konfliktmægler har hun hjulpet en lang række søskende, der var raget uklar efter forældrenes død.

LÆS ARTIKELAf jord er du kommet, til fjernvarme skal du blive

Men banal grådighed kan også være årsag til, at gravstenen ikke må koste en bondegård, forklarer Birgitte Winkel.

»Vi er i samfundet blevet mere selviske og individorienterede de seneste år, så konflikterne kan også bunde i menneskelig grådighed – ønsket om at få mere til sig selv,« siger Birgitte Winkel.