Det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, når indtægten kun kommer fra SU'en og et par timers studiejob om ugen.

LÆS ARTIKEL Forælder: »Det er os, der har tjent pengene, så må vi også have lov til at bruge dem«

En rapport udarbejdet for Penge- og Pensionspanelet i 2008 blandt 1.274 respondenter i alderen 18-25 år viser, at de danske unge har svært ved at styre økonomien. Således havde 27 procent af de adspurgte i undersøgelsen oplevet at bruge flere penge, end de havde, og 12 procent havde ofte været nødt til at købe på kredit.

Mette Scharling Tollestrup, specialkonsulent i Penge- og Pensionspanelets Sekretariat, forklarer, at undersøgelsens resultater blandt andet har betydet, at panelet nu har unge som et særligt indsatsområde.

»Penge- og Pensionspanelets undersøgelser viser, at det især er, når folk skifter livsstilssituation, at der kan opstå problemer med økonomien. Det kan være, når man flytter hjemmefra, køber bolig, får barn eller bliver skilt«, forklarer hun.

»Panelet lancerede sidste år en guide til, hvordan økonomien påvirkes, når man får det første barn, men nu er turen kommet til de unge, der flytter hjemmefra«, fortæller hun og henviser til panelets hjemmeside www.ppp.dk/unge, hvor unge kan få hjælp til at lægge et budget med alt, hvad der dertil hører, og finde gode råd til at holde det.

SE PENGE- OG PENSIONSPANELETS14 sparetips

Læg et månedsbudget
Generelt anbefaler panelet, at man skaber sig et overblik over sine indkomster, inden budgettet lægges.

»Vi anbefaler, at man lægger et månedsbudget og fordeler alle årets indtægter ud på, hvad det svarer til per måned. Det gælder også feriepenge og julegaven på 1.000 kroner fra forældrene. Alle indtægterne lægges sammen og divideres med 12 - og så har man et overblik over ens gennemsnitlige månedlige indtægt«, forklarer Mette Scharling Tollestrup og uddyber, at udgifterne ligeledes lægges ud fra et månedsbudget.

Dette skyldes blandt andet, at ikke alle regninger falder hver måned. Nogle betales kun en gang i kvartalet og andre måske kun en gang om året.

»Man er nødt til at have sparet penge op til de måneder, hvor regningerne falder fremfor at bruge pengene, når man får dem«, forklarer Mette Scharling Tollestrup.

Få en budgetkonto
Her kan en budgetkonto vise sig nyttig.

»Det kan være en fordel at få oprettet en budgetkonto i sin bank, hvor man får tilmeldt de faste regninger til betalingsservice. Det er husleje, el, vand, fitnessabonnement, telefonabonnement og hvad man ellers har af faste udgifter. I samarbejde med sin bankrådgiver kan man så udregne, hvad der skal indsættes på kontoen hver måned for at få det til at løbe rundt«, anbefaler hun.

LÆS ARTIKELRabatjæger: Her er tricket til at forhandle priserne ned

På den måde vil de faste udgifter hver måned ligge på samme beløb, og det, der er tilovers kan gå til de variable udgifter - og eventuelt en opsparing, som kan vise sig nyttig i forbindelse med udforudsete udgifter.

»Det kan være, der lige pludselig kommer en udgift, man ikke havde regnet med - og så er det jo rigtig rart, at man har lagt nogle penge til side, så man også kan betale nogle af de lidt større ting, der dukker op«.

Hold styr på mad- og lommepenge
Mette Scharling Tollestrup mener også, at det kan være en god ide at lægge et budget for de variable udgifter og beslutte, hvor mange penge, der maksimalt må gå til mad, byture, cafebesøg, gaver, ferier, tøj og så videre.

»En tommelfingerregel er, og det skal tages med et gran salt, at hvis man bor alene og har cirka 5.000 kroner til rådighed om måneden efter at alle faste udgifter er betalt, så kan man leve et ganske almindeligt liv, hvor man har råd til lidt af det hele. Har man mindre, bør man tænke sig lidt om og måske ikke købe ind de dyreste steder eller købe dyrt tøj«, råder hun og opsummerer:

»I bund og grund handler det jo om at sørge for, at der også er penge til uforudsete regninger og til mad sidst på måneden. Og lægger man et budget for de variable udgifter, kan man undgå at stå i en situation, hvor man er nødt til enten at gældsætte sig eller nøjes med at leve af havregrød«.

LÆS GUIDE10 råd til billigere madlavning