Annonce
Dine penge 10. sep. 2011 KL. 08.00

Singlen Kasper straffes på pengepungen

Han går glip af gode tilbud. Han kan ikke nå at spise maden før sidste dato.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tre pakker hakket, økologisk oksekød for 100 kroner.

Da Lørdagsliv kommer anstigende med dette klassiske tilbud fra Irma, kigger Kasper Haagensen straks på udløbsdatoen.

»De skal spises inden for to dage, så dem ville jeg aldrig købe«, konstaterer den 38-årige it-konsulent, som bor i Brede i Lyngby nord for København.

LÆS ARTIKEL:Singler skal gøre sig ekstra umage

Kasper Haagensen ved naturligvis godt, at kødet kan fryses ned, men han bryder sig ikke om nedfrosset kød.

»Noget af smagen forsvinder ved frysning, så jeg foretrækker frisk kød. Derfor slår rabatterne på ferske varer ikke igennem hos mig«.

Det er ikke kun kød, som Kasper Haagensen har svært ved at spise op. Også gulerødder, rugbrød og æg er nogle af de fødevarer, der ofte ryger i hans skraldespand.

LÆS OGSÅ:10 råd til billigere madlavning

»Jeg synes, det er trist, for det er ikke i orden at smide mad ud«.

For at undgå madspild er Kasper Haagensen nødt til at købe ind i små og dyrere portioner. Som han selv forklarer, er han så heldig rent økonomisk, at han ikke behøver at tænke voldsomt over sit forbrug, og vil hellere betale lidt mere end at smide mad ud.

Men det irriterer ham, at det skal være dyrere at købe ind til en husholdning, der blot omfatter én person.

»Jeg savner, at supermarkederne tager ansvar og producerer portioner målrettet de 1,3 millioner hjem med kun én person i stedet for køb og smid ud-mentaliteten. Vi er rigtig mange, der har en daglig udfordring i at lave mad med friske varer«, siger den 38-årige it-konsulent, som er glad for at lave mad. Et stort komfur præger køkkenet – »mit husalter«, som han siger, og han laver varm mad til sig selv hver dag.

LÆS GUIDE: Guide: Køb bedre ind og smid mindre ud

»Når jeg skal have bøf, går jeg hos slagteren og køber én bøf, selv om det er meget dyrere end en pakke med fire bøffer i supermarkedet. Du bliver straffet for at bo alene«, siger Kasper Haagensen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer