En stor gruppe danskere risikerer at gøre en rigtig skidt forretning, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen nu og hæve deres indbetalinger ved kasse 1, advarer a-kasserne.

Er du sidst i fyrrerne eller ældre, står du til at tabe mellem 20.000 og 72.000 kroner, viser helt nye beregninger, som a-kassernes organisation, AK Samvirke, har lavet. Se det fulde skema nederst i artiklen.

Bonus til dem der bliver
Tabet rammer dem, der ikke har tænkt sig at bruge efterlønnen, men tværtimod forventer at arbejde, til de skal på folkepension.

Melder de sig ud af ordningen nu, går de glip af en skattefri bonus på 143.300 kroner, som falder kontant ved folkepensioneringen.

LÆS ARTIKELSå mange efterlønspenge får du tilbage

»Vores beregninger viser med uhyggelig tydelighed, at allerede ved en nuværende alder sidst i fyrrerne vil det være ualmindelig dumt at hæve sine penge«, siger Verner Sand Kirk, direktør i AK Samvirke.

I den tilbagetrækningsreform, som der trods ny regering stadig er flertal for, bevares den skattefrie præmie på 143.300 kroner. Den udløses, hvis man bliver på arbejdsmarkedet indtil folkepensioneringen.

Jo ældre, jo større fordel
Men den kræver medlemsskab af efterlønsordningen.

Er du 48 år i dag, og har du været med i efterlønsordningen siden starten i 1999, kan du få dine indbetalinger på i alt 60.514 kroner udbetalt skattefrit - og så er du ude af ordningen.

LÆS ARTIKELSådan kan du bruge efterlønspengene

Vælger du at blive i ordningen og fuldføre indbetalingen, skal du betale yderligere 62.000 kroner efter skat i efterlønskontingent.

Altså har du i alt indbetalt 122.514 kroner, og dit overskud ved at blive på arbejdsmarkedet og få bonussen på 143.300 kroner beløber sig derfor til cirka 21.000 kroner.

Efterløn som mulighed
Og forskellen bliver kun endnu større, jo ældre man er.

For en i dag 57-årig, der bliver på arbejdsmarkedet til han er 65 år, vil forskellen på at hæve sit kontingent nu og betale videre og vente på bonussen være 72.000 kroner.

Umiddelbart kan det være svært for en 48-årig at vurdere, om hun vil og kan blive i jobbet, til hun når folkepensionsalderen.

Men selv om man skulle ende med alligevel ikke at kunne arbejde så længe, har man stadig en fordel ved at blive i ordningen, påpeger Verner Sand Kirk.

»I den situation kan man gå på den godt nok forringede efterlønsordning. Har man meldt sig ud og fået indbetalingerne tilbage, har man fraskrevet sig den ret«, siger han.

Unge kan selv spare op
For de unge under 45 kan det imidlertid godt være en bedre økonomisk forretning at hæve efterlønsindbetalingerne og sætte dem ind på en pensionsopsparing til en højere rente, medgiver AK Samvirke.

Det spiller også ind, at det årlige efterlønskontingent på 5.300 kroner - som man sparer ved at melde sig ud - har en skattefradragsværdi på 50 procent, hvis man sparer dem op til pension. Fradraget for efterlønskontingentet har kun en værdi af 25 procent.

LÆS ARTIKELSkab din egen efterløn for 1.000 kroner