Danskernes frygt for de økonomiske følger af arbejdsløshed har vist sig at være en stadig voksende kilde til indtægter for forsikringsbranchen.

Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension har selskaberne i de senere år set sine indtægter fra arbejdsløshedsforsikringer stige fra 192 til 361 millioner kroner om året.

Imidlertid er antallet af forsikrede i den samme periode faldet fra 82.218 i 2006 til 76.697 i 2010.

LÆS ARTIKELLønsikring er ofte ubrugelig for fyringstruede

Når antallet af forsikrede falder, samtidig med at bruttopræmieindtægterne stiger, skyldes det ifølge privatøkonomisk rådgiver og direktør i Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, at forsikringsbranchen kraftigt har øget prisen for arbejdsløshedsforsikring, i takt med at stadig flere er blevet ledige.

»Det understreger, at forsikringsselskaberne også skal tjene penge på arbejdsløshedsforsikringer«, siger han.

Underdirektør i Forsikring og Pension Jan V. Hansen bekræfter, at det er blevet væsentligt dyrere at forsikre sig mod arbejdsløshed.

LÆS OGSÅFlere vælger at forsikre sig mod ledighed

»Det økonomiske verdensbillede har ændret sig. Sandsynligheden for ledighed er større, og det afspejler sig i præmien. I den nuværende situation er det dog ikke en guldgrube for forsikringsselskaberne at sælge ledighedsforsikringer – selv om præmien er øget«, siger han.

32.000 kroner plus dagpenge
Trods den øgede forsikringspræmie virker arbejdsløshedsforsikringerne tillokkende i en tid, hvor fyringsrunderne hærger i både privat og offentligt regi.

Tag for eksempel den forsikring, som tilbydes økonomer og jurister i fagforeningen DJØF.

Forsikringen tegnes gennem Topdanmark og giver for en månedlig præmie på 1.149 kroner mulighed for at få 32.000 kroner ekstra oven i dagpengene på 16.597 kroner – altså en månedlig indtægt før skat på 48.597 kroner. Med den lille hæmsko, at du maksimalt kan få udbetalt 85 procent af din hidtidige løn, eksklusive arbejdsmarkedsbidrag.

For at få udbetalt pengene er der hos Topdanmark ligesom hos de fleste andre selskaber imidlertid et detaljeret regelsæt, som du skal overholde.

LÆS OGSÅEDC-forsikring er tvivlsom for boligkøbere

For det første har du en karensperiode på ni måneder. Det betyder, at hvis du bliver arbejdsløs i de ni første måneder, efter at du har tegnet forsikringen, er der ingen dækning. For det andet skal du have været uafbrudt beskæftiget i et år. For det tredje kan du maksimalt få dækning i et år af hver arbejdsløshedsperiode og maksimalt to år samlet.

Dertil kommer alt det, der er skrevet med småt. Blandt andet må du ikke have grund til at tro, at du inden for de næste to år sandsynligvis vil blive afskediget. Og så skal du huske, at langt de fleste arbejdsløshedsforsikringer kræver, at du også er medlem af en a-kasse, hvorfor udgiften hertil også skal tages med i dine overvejelser, hvis du ikke allerede er medlem.

På trods af de mange regler mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Niels Westergaard-Nielsen, at der kan være god fornuft i at tegne en arbejdsløshedsforsikring, specielt set i lyset af den store usikkerhed, der hersker på arbejdsmarkedet lige nu.

LÆS OGSÅVi dropper a-kassen under krisen

»Det kendetegnende ved den nuværende krise er, at risikoen for ledighed er stor for både lavt- og højtuddannede. Og for sidstnævnte gruppe gælder, at de ofte vil opleve et meget betydeligt fald i indtægt, hvis de skal klare sig for dagpenge. Derfor kan lønsikring være en god idé, som kan medvirke til at forhindre en privatøkonomisk nedsmeltning«, siger han.

Men inden du tegner forsikringen, skal du grundigt overveje din risiko for at blive arbejdsløs – også set i forhold til resten af de forsikrede, påpeger Niels Westergaard-Nielsen: »Har du en lille risiko, skal du i princippet holde dig væk, da du ellers ender med at betale til andre, der har en større risiko for at blive ledig«.

Falsk tryghed
Samtidig spiller det ind, om du er spændt så hårdt for økonomisk, at ethvert tab af indtægt vil tvinge dig til at sælge hus og bil. Er der tilfældet, er en arbejdsløshedsforsikring en oplagt mulighed. Omvendt forholder det sig, hvis du har en stor opsparing at tære på.

Privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin advarer imidlertid om, at arbejdsløshedsforsikringerne i hans øjne kan give en falsk tryghed. »Prøver du virkelig at regne efter, så vil arbejdsløshedsforsikring sjældent være det, der forhindrer dig i at skulle sælge huset«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken