Ret til boligen, arveret og fordeling af aktiver.

Den slags emner kommer sjældent på banen, når danskerne går ind i nye parforhold.Men det kan koste dyrt ikke at sikre sig selv og hinanden, når man lever sammen uden at gifte sig.

Af de knap 600.000 danskere, som i dag lever i papirløse forhold, står en tredjedel for eksempel ikke på skødet, andelsbeviset eller lejekontrakten i den fælles bolig - og de har dermed hverken ret til boligen eller den eventuelle værdistigning, hvis parret går fra hinanden.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Danske Familieadvokater, skriver 24timer.

Flere kommer i klemme
»Danskerne forholder sig ikke til de økonomiske og juridiske konsekvenser, det har, når man slår pjalterne sammen. Når kærligheden slår ned, lader vi, som om vi aldrig bliver skilt, og undlader helt at få styr på forskellige juridiske forhold, som vil have stor betydning, hvis vi går hver til sit«, siger formand for Danske Familieadvokater Anja Cordes til 24timer.

Hun påpeger, at stadig flere kommer i klemme, når forholdet ender, eller partneren dør, fordi de ikke har tænkt sig om og sikret sig gennem eksempelvis aftaler om deling af boet og testamenter.

LÆS OGSÅFlere skilte kvinder risikerer et liv i fattigdom

Den tendens kommer ikke bag på dr.jur. Ingrid Lund-Andersen, som har skrevet disputats om ugifte samlevendes økonomiske forhold.

»Årsagen er dels, at mange tror, at de har flere rettigheder, end de har. Dels er det svært at lave aftaler om økonomi i et parforhold, fordi et samliv bygger på tillid og fællesskab. I forretningsforhold, hvor en naturlig skepsis er forventelig, er det mere ligetil. At overføre forretningsmentaliteten til samlivsforhold er vanskeligt«, siger hun til 24timer.

Situationer der kunne være undgået
Måske netop derfor er det som regel kvinderne, der trækker det korteste strå. Det mener Karen Sjørup, forsker i køn og ligestilling ved Roskilde Universitet.

»Det er chokerende, men faktum er, at selv meget veluddannede og intelligente kvinder havner i situationer, som kunne have været undgået, hvis de havde sikret sig selv. Men som nyforelsket kan det være svært at udstille sin usikkerhed ved at tale om, at forholdet kan gå i stykker, eller han pludselig kan dø. Og senere er det allerede blevet mandens område, og det kan være så meget desto vanskeligere at komme ind på«, forklarer hun til 24timer.

LÆS OGSÅÆgtepar dropper testamentet og særeje

Og hun er derfor heller ikke overrasket over, at Danske Familieadvokaters undersøgelse viser, at det i hele 24 procent af tilfældene er mandens navn alene, som står på skødet, andelsboligbeviset eller lejekontrakten, mens det kun i 14 procent af tilfældene er kvindens.

Brug for regler
Spørger man Anja Cordes, er alle muligheder for at sikre sig selv og hinanden på plads, som lovgivningen ser ud i dag. Og hun mener bare, det er et spørgsmål om, at man sætter sig ind i reglerne, hvis man vælger ikke at gifte sig. Så let mener Ingrid Lund-Andersen dog ikke, det er:

»Det nytter ikke med argumenter om, at folk bare kan gifte sig eller sikre sig gennem ordentlige aftaler, af den enkle årsag, at der skal to til begge dele. Og hvad gør man så, når den ene ikke vil giftes eller ikke er interesseret i at have partneren med på skødet? Derfor har vi brug for regler, som kan beskytte den svage part«.'

LÆS OGSÅ Dødsfald kan tvinge familier fra fra hus og hjem

Modsat Anja Cordes, mener Ingrid Lund-Andersen, at den danske lovgivning på området halter bagefter.»Der er en udvikling i gang internationalt, som vi faktisk ikke er med på. Der er enkelte bestemmelser i dansk lovgivning, men intet som i eksempelvis Norge og Sverige, hvor retsstillingen i dag er væsentlig bedre end herhjemme,« fastslår hun til 24timer.