Når man går ind i den amerikanske Abercrombie & Fitch-tøjbutik i Købmagergade i København, bliver man først og fremmest behandlet som en, der skal have en oplevelse. Ikke som en kunde i traditionel forstand.

En velbygget ung mand tager imod i bar overkrop. Luften er tung af parfume. Dance-musik pumper ud af højttalerne på et lydniveau, så man skal råbe til de dansende ekspedienter, som er unge, slanke modeller.

»Musikken er meget høj, og det er som at komme ind på et diskotek«, siger lektor Nicolai Jørgensgaard Graakjær fra Aalborg Universitet.

Han har undersøgt, hvad butiksmusik er, og hvordan den påvirker os som forbrugere.

»I en tøjbutik som Abercrombie & Fitch er den høje musik en stor del af brandet. Kunderne bruger musikken til at se, om tøjet står sin prøve i forhold til dér, hvor tøjet skal bruges, for eksempel på et diskotek«.

Forbudt for forældre
Kan sådan et koncept ikke skræmme nogle kunder væk?

»Jo, men det skal man ikke kimse ad, for musikken skal netop fungere som en membran, der lukker nogle inde og andre ude. Det er formentlig helt bevidst, at forældrene står uden for butikken, fordi de ikke kan holde den høje musik ud. Butikken ønsker ikke, at forældre går rundt i butikken, for så er det ikke længere et sted, hvor de unge kommer, og som de taler om. Det er kun godt, hvis jeg som 38-årig siger, at her kommer jeg aldrig mere«.

LÆS OGSÅTil forsvar for musikpølseallergikere

Kan du give andre eksempler på, at musik påvirker vores adfærd som forbrugere?

»En undersøgelse viser, at en vinbutik, som spiller klassisk musik for sine kunder, sælger langt flere dyre vine, end hvis den spiller blød popmusik. Via musikken dannes der en slags illusion om, at dette er et fint sted, hvor der sælges dyr vin, mens popmusik signalerer billige vine til festbrug. På den måde sætter musikken rammen for, hvad der forventes af mig som forbruger«.

LÆS ARTIKELSådan bliver du manipuleret i supermarkedet

Hvad er det ved musikken, som påvirker os i den grad?

»Det er blandt andet musikkens evne til at fremkalde associationer og viden, og så er musik jo også fysiske lydbølger, der påvirker os kropsligt. Hvis vi hører kraftig og høj musik præget af hurtige rytmer, stiger vores puls, og vi vil også bevæge os hurtigt i butikken. Omvendt vil meget rolig musik få os til at bevæge os langsomt«.

Er det noget, butikkerne tænker bevidst i?

»Supermarkederne er typisk steder, hvor man tænker i de baner. Om morgenen og formiddagen vælger man rolig, afdæmpet musik, så kunderne kan gå og hygge sig. Omvendt om eftermiddagen, når det er fyraften, og folk vælter ind. Da skruer man op for tempoet og styrken for at få folk hurtigere gennem butikken, så der ikke opstår for lange køer ved kassen«.

Spekulerer butikker i musikken på samme måde, som de tænker over, hvordan varerne skal udstilles?

»Ikke lige så meget, for der er ingen butik med respekt for sig selv, der ikke har tænkt over varernes opstilling, mens det stadig er lidt tilfældigt, hvilken musik der bliver spillet. Ofte er det bare, hvad de ansatte selv kan lide«.

Muzakken er død og borte
Kan musikken også virke omvendt, altså gøre mere skade end gavn?

»Det kan den meget nemt. Især hvis man ikke er bevidst om, hvilke kunder man vil tiltrække, og hvilken service det drejer sig om. Jeg har selv prøvet at sidde i banken med min kone for at tale om et lån til et huskøb. Jeg kan huske, at der kom Anne Linnet ud af radioen, og det virkede distraherende på os«.

Vil fænomenet butiksmusik vokse?

»Det er jeg ikke i tvivl om. Folk køber for eksempel mere og mere på nettet, så der skal være en særlig grund til at gå ind i butikken. Derfor tror jeg, at butikker i højere grad vil forsøge at skabe et oplevelsesrum, og til det formål er musik meget velegnet«.

Hvad blev der af muzakken?

»Muzak, som er instrumentale, ’blødgjorte’ versioner af kendte numre, blev opfundet allerede i 30’erne og blev især spillet i supermarkeder i efterkrigstiden. Men i løbet af 60’erne og 70’erne opstod der et stigende behov hos butikkerne for at brande sig. Man ville ikke spille den samme musik som alle andre, men begyndte at bruge musikken til at adskille sig. Muzak begyndte også at irritere kunderne, fordi den blev opfattet som manipulerende og gammeldags i lyset af det stigende udbud af ny ’rigtig’ musik, og bruges jo i dag ofte som synonym for dårlig eller kommerciel musik«.