Annonce
Annonce
Dine penge 21. nov. 2011 KL. 12.30

Priserne i EU stiger mere end de danske

Men de nye danske afgifter vil presse inflationen op herhjemme.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Inflationen i EU stiger mere end i Danmark.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den årlige inflation i hele EU i oktober blev opgjort til 3,4 procent, mens priserne i Danmark steg med 2,7 procent i samme periode.

»Isoleret set betyder det, at vi har vundet en smule i konkurrenceevne i forhold til de fleste andre EU-lande«, siger cheføkonom i Dansk Erhverv Bo Sandberg.

LÆS ARTIKELFrygten for økonomisk nedtur eksploderer

»Men både i Danmark og i Eurozonen er inflationen alt for høj, når man betragter, hvor i konjunkturforløbet europæisk økonomi befinder sig«, siger han.

Bremser privatforbruget
Cheføkonomen mener, at EU samlet set er faretruende tæt på endnu recession. Oven i bremser høj inflation privatforbruget overalt:

»Og dermed er nogle af elementerne til en selvforstærkende negativ spiral desværre til stede«, siger Bo Sandberg.

Cheføkonomen påpeger, at den danske fedtafgift for første gang indgår i inflationstallene. Og det har isoleret set løftet den danske inflation med 0,2-0,3 procentpoint fra september til oktober.

LÆS ARTIKELFedtafgiften presser inflationen i vejret

Og det er ikke slut med pres på inflationen. Til nytår vil afgifterne på varer som øl, sodavand og cigaretter, der er følsomme overfor grænsehandel stige, stige. Og det vil betyde endnu et hak op i inflationen.

»Vi regner med, at inflationen vil løftes med yderligere 0,3-0,4 procentpoint og isoleret set vil svække privatforbruget yderligere«, siger Bo Sandberg.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau