Annonce
Dine penge 21. nov. 2011 KL. 12.35

Fleksrente kan blive rekordlav

Første auktionsdag er slut. F1-renten er faldet til 1,33 procent.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den første dags auktion på den store omlægning af ialt 500 milliarder kroner er netop slut, og resultatet endte i en rente på de populære et-årige flekslån på 1,33 procent.

Det fortæller Realkredit Danmark i en pressemeddelelse.

Dermed har hundredetusinder af danske boligejere fået et godt pejlemærke på, hvor deres rente for det kommende år kommer til at ligge.

LÆS ARTIKELF3-lånere forgyldes af rentefald

Den foreløbige kontantlånsrente landede på 1,33 procent for F1-lån med afdrag og på 1,32 procent uden afdrag.

Til sammenligning landede renterne sidste år på 1,52 procent for F1-lån med afdrag og på 1,51 procent uden afdrag.

»Det var helt i tråd med vores forventninger - vi har før auktionen meldt ud, at vi samlet set venter en F1-rente i intervallet omkring 1,15 procent til 1,40 procent, og det interval fastholder vi naturligvis med dagens resultat«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

LÆS OGSÅKombiløsning høvler boliggælden hurtigt af

Men renten kan stadig nå at svinge både op og ned, indtil auktionerne slutter den 2. december, viser erfaringer fra sidste år.

Under auktionen i december 2010 skete der betydelige udsving undervejs i forløbet, hvor F1-renten på dagsbasis svingede mellem 1,43 procent og op til 1,61 procent.

»Med andre ord er det altså stadig for tidligt at sætte to streger under dagens auktionsresultat, men vi har i dag fået et vigtigt pejlemærke for, hvor F1-renten ender henne for 2012. Og som dagens rente afslører, så er der altså udsigt til endnu et år med historisk lav F1-rente, og de danske boligejere med denne lånetype kan dermed samlet set glæde sig over nok et år med lave rentebetalinger på realkreditlånet«, siger Christian Hilligsøe Heinig.

LÆS OGSÅ Flekslånere er uvidende om prisen for en rentestigning

Men selv om renten er faldet i forhold til sidste er, er der dog tale om små pengebeløb.

»Den helt gode historie ved dette års auktion er låntagere, der har haft F3 og F5-lån, og som nu skal have fastsat ny rente. Tilbage i december 2008 blev F3-renten fastsat til 4,56 procent, mens F5-renten tilbage i december 2006 endte på 4,01 procent«, fortæller Christian Hilligsøe Heinig.

Auktionen over F3 og F5-lån starter klokken 12:30 senere i dag.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer