Regeringen har fremsat lovforslaget om tilbagetrækningsreformen, der betyder forringelser i efterlønnen.

Aftalen betyder også, at man kan få sit efterlønsbidrag tilbagebetalt næsten skattefrit mellem april og oktober i år.

Danske Bank har regnet på konsekvenserne, der blandt tager udgangspunkt i lønmodtagernes alder, pensionsopsparing og pensionsplaner.

Her er bankens anbefalinger:

* For de fleste bliver det nu mindre attraktivt at gå på efterløn. Hvis man derfor vælger at arbejde helt til pensionsalderen, vil det typisk være en god idé at tage imod tilbuddet om at få sit efterlønsbidrag skattefrit tilbage, hvis man er i 40'erne eller yngre.

* Er man i 50'erne, vil det oftest bedre kunne betale sig at blive i ordningen.

* Hvis man fortsat ønsker at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, vil det for de fleste bedst kunne betale sig at blive i ordningen - medmindre pensionsopsparingen når op omkring tre millioner kroner, hvilket normalt kræver en løn noget over gennemsnittet.

* Personer født i 1955-1959, som vil på efterløn, bør blive i ordningen, hvis pensionsopsparingen er under cirka 3,5 millioner kroner.

* Personer født før 1955 kan gå på efterløn som hidtil og bør blive i ordningen, men kan dog have en fordel i at melde sig ud, hvis de har meget stor pensionsopsparing og vil trække sig tidligt tilbage.

* Har man dyr gæld eller mulighed for opsparing med ekstra skattefordel, bliver det mere attraktivt at melde sig ud af efterlønsordningen.

* Jo mindre pensionsopsparing man har udsigt til, des større er den potentielle fordel ved at gå på efterløn. Hvis man er i tvivl og samtidig har en lille indkomst eller en lav pensionsopsparing, taler det for at blive i ordningen.

(Kilde: Danske Bank)