Har du i dag en telefon betalt af din arbejdsgiver, vil du med regeringens nye telefonskat skulle betale næstenm det samme, som du i dag betaler i multimedieskat. Du slipper 235 kroner billigere om året.

Har du kun arbejdsgiverbetalt pc eller internet men ingen fri telefon, slipper du til gengæld 1.400 kroner billigere i skat efter nytår i forhold til den nuværende multimedieskat.

Det skyldes, at regeringen har besluttet, at det kun er fri telefon og ikke fri pc og/eller internet, der skal bekattes, fremgår det af regeringens beregninger i forbindelse med vedtagelsen af den skat, som afløser multimedieskatten.

LÆS ARTIKELRegeringen og EL er enige: Nu ryger multimedieskatten

Fremover skal man nemlig betale skat af en værdi på 2.500 kroner, hvis man har fri telefon, uanset om arbejdsgiverens udgift til det er en anden. I dagh betaler man skat af 3.000 kroner.

Til gengæld kommer man ikke til at betale skat af arbejdsredskaber som pc og bredbånd betalt af arbejdsgiveren.

»Så egentlig er det kun de folkeskolelærere og andre, der uheldigt blev ramt af multimedieskatten, fordi de tog en arbejdscomputer med hjem engang imellem, der nu slipper for skat«, siger revisor hos Deloitte, Niels Sonne, til Computerworld.

LÆS OGSÅ130.000 flygter fra multimedieskatten

I forhold til den gamle ordning, der gjaldt før mulimedieskatten, har regeringen også fjernet muligheden for at trække familiens sideløbende udgifter til telefon fra. Men rabatten for partnerens frie telefon fastholdes, så husstanden maksimum skal betale skat af 2.500 kroner.

Regeringen har også besluttet at fjerne flere ordninger, som hidtil har betydet, at en medarbejder kunne få arbejdsgiveren til at betale en del af udgifterne til anskaffelse af for eksempel en pc - de såkaldte bruttolønsordninger.

»Planen om at afskaffe bruttolønsordningen vender den tunge ende nedad. Det vil ramme den typiske LO-arbejder, mens direktøren og højtspecialiserede akademikere går fri, fordi de typisk ikke selv skal betale for digitale arbejdsredskaber. Det vil bremse mange lønmodtageres muligheder for at få adgang til nutidens teknologi«, siger Morten Bangsgaard, der er direktør i organisationen IT-Branchen.

LÆS OGSÅSkattefidus kan fjerne multimedieskatten

»Hvis arbejdsgiveren stiller en computer med tilbehør til rådighed til brug for arbejdet, skal den private benyttelse ikke beskattes. En medarbejder vil således uden beskatning kunne tage en computer med hjem til brug for arbejdet«, hedder det i regeringsbeslutningen.

Men samtidig fremgår det, at »Hvis medarbejderen går ned i løn for at få stillet en computer til rådighed, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. I sådanne tilfælde skal medarbejderen betale skat af et beløb svarende til 50 procent af udstyrets nypris«.

Samtidig præciseres det, at betingelsen for, at en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse ikke bliver beskattet er, at medarbejderen via forbindelsen kan få adgang til arbejdsgiverens netværk og have adgang til de samme funktioner eller dokumenter, som på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅMultimedieskat har kostet 50.000 hjemmearbejdspladser

Hvis der ikke er adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen som af fri telefon.

Beskatningen af fri telefon gælder dog ikke, hvis den mest bruges erhvervsmæssigt.

»Hvis en medarbejder anvender en telefon til erhvervsmæssigt brug, og brugen af telefonen er en nødvendighed for kunne udføre arbejdet, vil den pågældende ikke skulle beskattes af fri telefon.

Enkeltstående opkald til hjemmet vil ikke udløse beskatning -i modsætning til reglerne om multimediebeskatning«.

LÆS OGSÅFlere danskere skal arbejde hjemmefra

Før multimedieskatten blev indført, betalte alle med en telefon eller internet betalt af arbejdsgiveren skat af det beløb, arbejdsgiveren brugte på formålet - dog kun op til 3.000 kroner om året per husstand, uanset om man er enlig eller to i husstanden.

Ordningen indebar også, at familien kunne trække egne udgifter til telefon fra de 3.000 kroner. Så hvis sønnen i huset talte i telefon for 2.000 kroner om året, kunne de trækkes fra loftet på 3.000 kroner, så familien kun skulle betale skat af 1.000 kroner.

FACEBOOKBliv ven med Politiken