Annonce
Dine penge 21. dec. 2011 KL. 13.07

Se her om det kan betale sig at hæve dine efterlønspenge

Efterlønsreformen er en realitet. Fra 2. april kan du hæve dine indbetalinger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Efterlønsreformen

  • Fremover bliver efterlønnen af tre års varighed, dvs. man fra 2017 først kan gå på efterløn, når man er 62 år, hvor det i dag er muligt fra man er 60.
  • Desuden fremrykkes velfærdsaftalen fra 2006 med fem år. Det betyder, at folkepensionsalderen i 2022 stiger til 67 år.
  • Der indføres i stedet en førtidspensionsordning for nedslidte, såkaldt seniorførtidspension.
  • Efterlønnens størrelse bliver gjort mere afhængig af pensionsformue.
  • Danskere, der hidtil har indbetalt til efterlønsordningen, kan få deres bidrag udbetalt skattefrit fra 2. april 2012.

Tilløbet har været langt, men nu er det en realitet:

Tilbagetrækningsreformen - bedre kendt som efterlønsreformen - er trods S og SF's massive modstand under og efter valget blevet stemt igennem af et bredt flertal i Folketinget.

Aftalen betyder blandt andet, at efterlønsperioden reduceres og at folkepensionsalderen fra 2022 stiger til 67 år.

Dyr gæld gør udbetaling attraktiv
Samtidig bliver det muligt at hæve de bidrag, man har indbetalt til efterlønsordningen - beløb på op til 60.500 kroner, hvis man har været med i ordningen fra den begyndte i 1999. Udbetalingen er skattefri og eneste regel er, at den skal ske mellem 2. april og 1. oktober i år.

LÆS OGSÅ Du kan miste op til 72.000 kroner på at hæve dine efterlønspenge

Men kan det betale sig at hæve pengene og samtidig miste muligheden for at gå på efterløn?

Danske Bank har regnet på konsekvenserne, der blandt tager udgangspunkt i lønmodtagernes alder, pensionsopsparing og pensionsplaner.

Her er bankens anbefalinger:

  • For de fleste bliver det nu mindre attraktivt at gå på efterløn. Hvis man derfor vælger at arbejde helt til pensionsalderen, vil det typisk være en god idé at tage imod tilbuddet om at få sit efterlønsbidrag skattefrit tilbage, hvis man er i 40'erne eller yngre.
  • Er man i 50'erne, vil det oftest bedre kunne betale sig at blive i ordningen.
  • Hvis man fortsat ønsker at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, vil det for de fleste bedst kunne betale sig at blive i ordningen - medmindre pensionsopsparingen når op omkring tre millioner kroner, hvilket normalt kræver en løn noget over gennemsnittet.
  • Personer født i 1955-1959, som vil på efterløn, bør blive i ordningen, hvis pensionsopsparingen er under cirka 3,5 millioner kroner.

    LÆS OGSÅSå mange efterlønspenge får du tilbage
  • Personer født før 1955 kan gå på efterløn som hidtil og bør blive i ordningen, men kan dog have en fordel i at melde sig ud, hvis de har meget stor pensionsopsparing og vil trække sig tidligt tilbage.
  • Har man dyr gæld eller mulighed for opsparing med ekstra skattefordel, bliver det mere attraktivt at melde sig ud af efterlønsordningen.
  • Jo mindre pensionsopsparing man har udsigt til, des større er den potentielle fordel ved at gå på efterløn. Hvis man er i tvivl og samtidig har en lille indkomst eller en lav pensionsopsparing, taler det for at blive i ordningen.

(Kilde: Danske Bank)

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer