John Valeurs årsindkomst er på næsten 800.000 kroner, og han har en formue på fem millioner. Men da han søgte om et lån i friværdien i sit 300 kvadratmeter store hus på Stevns på Sydsjælland, fik han nej fra Realkredit Danmark.

»Det virker fuldkommen langt ude. Hvis det havde været i 2006, havde de stået på nakken af hinanden for at låne mig penge«, siger John Valeur.

Udsigten til pension spiller ind
Begrundelsen fra realkreditinstituttet er, at den 68-årige lektor i nær fremtid går på pension. Og så hjælper det ingenting, at han har formue, lyder afslaget.

»De forklarede det med, at min indtægt vil falde, når jeg ryger ud af arbejdsmarkedet om nogle år. Det er jo korrekt, og jeg er da en ældre herre. Men jeg forstår ikke, at formuen slet ikke tæller med i deres vurdering«, siger John Valeur.

LÆS OGSÅ Boligejere med afdragsfrie lån kan ende som B-holdet

Lånet skulle have været brugt til at betale dyrere bankgæld af med og dermed mindske renteudgifter.

Årsagen til, at John Valeur ikke blot betaler bankgælden med sin formue, er, at formuen er bundet i ejendomme og værdipapirer. Da han investerede sine penge, havde han aldrig forestillet sig, at det senere kunne blive et problem at få et lån.

Økonomisk rådgiver: Det er en tendens
John Valeur er langtfra den eneste, der i disse måneder bliver overrasket over et afslag på at låne. Det fortæller flere uafhængige rådgivere, som Politiken har talt med.

»Det lyder umiddelbart helt vanvittigt i mine ører, at en mand med så stor formue får afslag. Men vi oplever helt klart, at banker og realkreditinstitutter er blevet markant hårdere i deres kreditvurderinger de seneste måneder«, siger Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, som rådgiver om privatøkonomi.

LÆS OGSÅRealkreditinstitutter sortlister Udkantsdanmark: Nej til boliglån

Han har selv i denne måned for første gang oplevet, at en klient med millionformue fik afslag på et friværdilån.

»De kom med en så søgt forklaring, at der kun er to muligheder: Enten er det elendigt kredithåndværk – eller også har banken det så skidt, at den simpelthen ikke tør låne penge ud. Man kan frygte det sidste«, siger Kim Valentin og fortsætter:

»De er blevet meget fikseret på, om der er risiko for, at kundens indkomst bliver lavere. Det er så markant, at det virker, som om rådgiverne simpelthen har fået at vide af deres bagland, at de skal holde igen med udlånet«.

Banker erkender opstramning
Spørger man hos bankerne og realkreditinstitutterne selv, erkender de da også, at de har gjort det sværere for kunderne at låne penge.

I en undersøgelse fra Nationalbanken, som kan ses i grafikken her på siden, svarer kreditcheferne i landets store banker og pengeinstitutter, at de forventer at være mindre risikovillige i deres udlån i de første tre måneder af 2012, end de var i kvartalet før.

Advokat advarer om overreaktion
Danske Boligadvokater frygter, at finanssektoren er ved at overreagere. Bankerne styrer mod en situation, hvor de afviser kunder, selv om de har solid økonomi, advarer advokat Jan Schøtt-Petersen, som er formand for boligadvokaterne:

»Vi oplever nu, at den personlige kreditvurdering er erstattet af rene automatsvar. Vi kan ikke lave tal på det, men vi har netop behandlet problemet på bestyrelsesplan, og det klare indtryk blandt medlemmerne er, at bankerne er så fokuseret på at opfylde solvenskriterier, at de afviser kunder, de normalt ville investere i«, siger Jan Schøtt-Petersen.

LÆS OGSÅØkonomer: Boligerne bliver billigere endnu

Politiken ville gerne have givet Realkredit Danmark mulighed for at forklare, hvorfor John Valeur ikke kan få et boliglån, men instituttet meddelte i går, at det ikke kan kommentere den konkrete sag. I stedet har Politiken modtaget en generel kommentar på e-mail:

»Udgangspunktet er, at man skal kunne tilbagebetale den gæld, man optager. Ligesom enhver anden kredit beror et lån i friværdi derudover på en konkret vurdering af kundens samlede økonomi og sikkerhedsstillelse«, siger underdirektør Michael Hermansen, Realkredit Danmark.

FACEBOOKBliv ven med Politiken