Efter 37 års hårdt slid kunne en kassedame få næsten en halv million mere til at forsøde alderdommen med, hvis ikke hendes pensionsselskab selv beholdt den rabat, det fik for at sende hendes formue videre til et investeringsselskab.

En rabat, som pensionsselskabet ikke har pligt til at oplyse kunden om, skriver metroXpress.

»Kunderne får typisk oplyst deres vilkår på et papir, der er 30 til 40 sider langt, og så står der nok et eller andet sted, at pensionskassen modtager provision for at videreformidle investeringsmidler, men der er ingen tydelige informationer om det,« siger Gert Nielsen, økonom fra det uafhængige pensionsrådgivningsselskab Bedstpension.

På grænsen til useriøst
Når et pensionsselskab lægger en kundes formue i hænderne på et investeringsselskab, betaler pensionsselskabet et årligt gebyr med kundens penge for den service, som investeringsselskabet yder.

Her er det normal skik inden for pensions- og bankverdenen, at investeringsselskaberne hvert år betaler en del af de penge tilbage i en formidlingsprovision, en såkaldt kick back.

LÆS OGSÅNye pensionsregler: Du får en livrente uden at have bedt om det

Det hober sig op til rigtig mange penge i løbet af et helt liv. Pengene ryger dog sjældent tilbage på kundens pensionsopsparing. Kritisabelt og en unødig omkostning, lyder det fra Kim Valentin, der er uafhængig finansrådgiver i Finanshuset i Fredensborg.

»0,75 procent af det, som kunden betaler til investeringsforeningerne, ryger i pensionsselskabets lommer. Men den information gemmes, så der ikke er noget at gøre vrøvl over. Det er på grænsen til, hvad der er tilladeligt over for kunderne, hvis man kalder sig en seriøs forretning,« siger han til metroXpress.

De færreste kunder ved det
Det kan forklares ved et simplificeret eksempel: Pensionsselskabet betaler med kundens penge 1.000 kroner til et investeringsselskab for, at dette investerer kundens penge for pensionsselskabet. Investeringsselskabet er så glad for at få nye kunder, at det giver pensionsselskabet 500 kroner i rabat på at forvalte kundens penge.

Investeringsselskabet deler nu kundens 1.000 kroner i to femhundrede-kronesedler. Den ene beholder investeringsselskabet selv, som betaling for at forvalte kundens penge. Den anden får pensionsselskabet i rabat. Dermed stikker pensionsselskabet rabatten på 500 kroner i egen lomme.

LÆS OGSÅRådgiver: Pas på livrenter

Det er en mekanisme, som de færreste pensionskunder kender. Når de gennemgår deres årsopgørelse fra pensionsselskabet, fremgår det nemlig ikke, hvor stor en del af administrationsomkostningerne, der dækker over pengeudvekslingen mellem investeringsselskab og pensionskasse. Det har kunden ellers krav på at få oplyst, mener Forbrugerrådet.

»Forbrugerne skal have mulighed for at forholde sig kritisk til, hvilke interesser der ligger bag, at der er valgt en investeringsmulighed frem for en anden. Derfor burde det være åbenlyst, hvad forvalteren selv tjener på det,« siger Forbrugerrådets afdelingschef Vagn Jelsøe.

Intet lovkrav
Han mener, at kunderne har krav på at vide, at deres pensionsselskaber kan have deres egne motiver for at investere pengene i bestemte selskaber.

»Det er en kendt praksis mellem kunder, banker og pensionskasser, at man siger, jeg vil gerne have mine penge investeret, hvad kan I anbefale?’ Og så tror man, at pengene bliver investeret ud fra, hvad der giver det bedste afkast. Men det, bankerne og pensionsselskaberne anbefaler, er det, som de selv tjener mest på,« siger Vagn Jelsøe til metroXpress.

LÆS OGSÅ Se om det nye pensions-loft rammer dig

Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension, siger, at formidlingsprovisionen er almindelig praksis i investeringsbranchen. Hun siger, at det er ment som en service for kunderne, at de ofte kun får oplyst deres samlede årlige omkostninger (ÅOP og ÅOK).

»Der er ikke noget lovkrav om, at omkostningerne skal udspecificeres. Og kunderne efterspørger heller ikke nødvendigvis udspecificerede oplysninger. De vil hellere have simplificerede oplysninger, så de hurtigere kan overskue deres omkostninger, som kan sammenlignes med andre selskabers,« siger hun.