I Danmarks fattigste egne er hver tiende beboer registreret som dårlig betaler. Selv i de rigeste kommuner er andelen af dårlige betalere oppe på 2,5 procent.

Det viser nye tal, som det tidligere RKI, nu Experian, offentliggør i dag.

»Nogle steder i Danmark er arbejdsmarkedet mere presset end andre steder. I kommuner som Lolland er op mod 10 procent registreret som dårligere betalere. Men selv nord for København er vi oppe på omkring 2,5 procent. Ingen kan længere nogen steder lukke øjnene og sige, at det kun sker for andre, som bor et andet sted«, siger Kim Bach, der er kommunikationsdirektør i Experian.

Uforudsete udgifter
Den direkte årsag til, at flere bliver dårlige betalere, er krisens fyringsbølger og fastlåste boligmarked. Men bag stigningen ligger mere dybereliggende sårbarheder i danskernes privatøkonomi. Mange har nemlig slet ikke planlagt deres budget efter, at der nogensinde kom modgang.

VI GUIDER Sådan undgår du at komme i RKI

I 49 procent af de tilfælde, hvor danskerne ikke har haft penge til regningerne, skyldes det uforudsete udgifter. Det viser en undersøgelse fra Finanstilsynets Penge- og Pensionspanel. Og det er et klart faresignal, mener fuldmægtig Louise Skjødsholm fra Finanstilsynet:

»Det viser, at de her mennesker helt grundlæggende mangler en opsparing, de kan trække på, så det ikke gør ondt, hvis køleskabet pludselig skal skiftes«, siger Louise Skjødsholm, der er del af Penge- og Pensionspanelets sekretariat.

»Mange er end ikke klar over, hvad der sker, hvis de bare lader rudekuverterne ligge uåbnede«.

LÆS OGSÅHver fjerde dansker kan ikke betale regningerne

Hos Experian ser Kim Bach samme tendens.

»Op gennem nullerne har vi vænnet os til, at det kun gik én vej, og det var op. Risici tænker vi slet ikke ind i vores privatøkonomi længere. Vi har gearet økonomien efter, at boligpriserne stiger, og at begge i parforholdet altid har et arbejde. Det hele blev jo kun bedre til næste år, var tanken«, siger Kim Bach:

»Nu har vi den omvendte situation. Folk oplever en risiko for at miste deres job, der er ingen reallønsstigning og slet ingen boligprisstigninger. Vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi har været for forkælede. Havde de virkelig brug for den nye fladskærm?«.

Svært at låne
Denne nye virkelighed har taget mange med bukserne nede. De er slet ikke forberedte på, hvor svært det er blevet at låne, vurderer ph.d. Jesper Bo Jensen, der er ekspert i finansiel forbrugeradfærd:

»Hvis bilen går i stykker, og man mangler 30.000 kroner til en reparation, behøver man ikke engang spørge efter pengene i banken, hvis man ikke har fuldkommen styr på økonomien. Så får man nemlig ikke lov at låne pengene. Og så ender man i dyre kontokort og hurtiglån, og det gør kun problemet større«, siger Jesper Bo Jensen, der driver firmaet Fremforsk.

LÆS OGSÅ200 kroner kan sende dig i RKI

Som det ses i den røde grafik her på siden, er der siden 2009 næsten sket en fordobling i andelen af danskere, som har oplevet ikke at kunne betale deres regninger. De mange ubetalte regninger er den direkte vej til registeret over dårlige betalere hos Experian.

En kreditor kan i sin tredje rykker true skyldneren med at indberette ham til registeret. Og står man først der, er det tæt på umuligt at låne penge til andet end meget høje renter.

Problemerne er hvermandseje
Antallet af danskere i den situation er kun steget og steget de seneste år. Som det fremgår af den blå grafik, er størrelsen på deres samlede gæld kun gået samme vej.

»Den samlede gæld vokser faktisk mere end antallet af dårlige betalere. Det kan både betyde, at de nye i registeret har stor gæld, og at de allerede registreres gæld stiger«, siger Kim Bach.

LÆS OGSÅ

I gældsrådgivninger mærker man tydeligt, at pengeproblemer er blevet hvermandseje.

»Vi oplever konstant en stigning i problemerne, og det breder sig mere og mere. Gæld udvikler sig hurtigt til et decideret samfundsproblem. Det eneste positive er, at folk på samme tid er blevet bedre til at bede om hjælp. Det skyldes blandt andet, at medierne er blevet gode til at beskrive problemerne«, siger Sandy Madar, der er stifter af landets største gældsrådgivning, Den Sociale Retshjælp.

(artiklen fortsætter under grafikken)

Forgældet.  28 procent har det seneste år oplevet, at deres indtægter ikke kunne dække deres udgifter.
Penge- og Pensionspanelet lancerer i dag en hjemmeside med vejledning til folk i pengeproblemer. Alle nye tiltag er positivt, mener Sandy Madar, men hun advarer om, at gældsproblemerne kun vil blive ved at vokse, hvis der ikke kommer langt større tiltag fra myndighedernes side:

»Det mest oplagte er, at staten tager et større ansvar. Der er ingen koordineret national indsats for gældsrådgivning i dag, som sørger for, at alle kan få hjælp af kompetente rådgivere – også før de kommer helt derud, hvor de bliver udsat af deres bolig eller lignende«.

Jesper Bo Jensen er enig i, at en hjemmeside ikke gør det alene:

»Min frygt er, at dem, det er vigtigst at nå i denne her sammenhæng, slet ikke vil finde og forstå sådan en hjemmeside. Man bliver nødt til at have direkte kontakt til disse mennesker og følge dem gennem et længere forløb«.