Om to måneder kan du hæve dit efterlønskontingent - op til 65.000 kroner skattefrit.

Hvis du altså vel at mærke vil forlade ordningen og dermed sige farvel til muligheden for beskåret efterløn.

Og i samme ombæring afskrive dig retten til seniorjob og muligheden for en skattefri gevinst på 147.500 kroner, hvis du i stedet bliver på jobbet, til du skal på folkepension.

Har du endnu ikke truffet en beslutning, er der vejledning at hente i en række efterlønsberegnere på nettet.

Ingen af dem kan give dig et entydigt svar, men du kan få nogle tal at støtte din beslutning på.

LÆS ARTIKELDin pension udhuler efterlønnen

Beskæftigelsesministeriet
Den mest officielle regnemaskine kommer fra Beskæftigelsesministeriet, og den kan - foreløbig - kun give dig et bud på, hvor stort et beløb, du årligt vil få udbetalt i efterløn.

Der bliver altså ikke taget højde for, hvor meget du i årenes løb kommer til at betale i efterlønskontingent for at opnå dette beløb.

I beregneren skal du selv gøre en del af arbejdet - nemlig ved at finde ud af, hvor meget dine eventuelle egne pensioner er værd, når du når efterlønsalderen.

Disse pensioner modregnes nemlig i efterlønnen. Du kan finde tallene via Pensionsinfo.dk

LÆS OGSÅNysgerrige folk med 'klatpensioner' lægger Pensionsinfo ned

Beskæftigelsesministeriets beregner er umiddelbart mest henvendt til dem, der er født mellem 1. januar 1956 - 30. juni 1959, dvs. de danskere, der rammes af forskellige typer overgangsordninger.

Er man født efter 1959, kan man ikke få en beregning, der er særligt tilpasset ens eget fødselsår. Den tager for eksempel ikke højde for, at efterlønsalderen kommer til at stige fra de nuværende 60 år.

Er du eksempelvis født i 1962, er din efterlønsalderen 64 år, mens den stiger til 67 år for folk født i 1972.

Find Beskæftigelseministeriets beregner her

Danica
Også pensionsselskabet Danica har lanceret en efterlønsberegner.

Her kan du få svar på flere ting:

Hvor meget du får udbetalt kontant, hvis du træder ud af ordningen nu - og hvor meget denne udbetaling samt det kontingent, du fremadrettet skulle have betalt, bliver til, hvis du sætter det hele ind på en pensionsordning.

Samtidig kan du se, hvad du vil få du udbetalt efter skat, hvis du vælger at blive i ordningen og til sin tid går på efterløn. I dette beløb er der taget højde for modregning, hvis du har egne pensioner.

Du skal dog stadig selv vide (og vælge i en menu med forskellige muligheder), hvor store dine pensioner forventes at blive - det beløb kender systemet ikke på forhånd.

Danica, som jo lever af folk med pensionsopsparinger, går også skridtet videre og sætter grønt flueben ved den løsning, de anbefaler.

LÆS ARTIKELForbrugsfesten for efterlønspengene er aflyst

FInd Danicas beregner her

LO
Hos fagbevægelsen tager vurderingen af efterlønnen udgangspunkt i forholdet mellem 'prisen' - det, du skal indbetale i kontingent til efterlønsordningen - og 'gevinsten', altså størrelsen af efterløn eller den præmie, man får for at arbejde til folkepensionering.

Til brug for regnestykket af, hvor meget du modregnes i efterlønnen, skal du også vælge blandt syv 'scenarier' for størrelsen af din egen pension - den mindste er 0, den højeste er en årlig udbetaling som pensionist på 400.000 kroner.

Derefter skal du indtaste, hvor længe du har betalt til efterlønnen.

LÆS OGSÅBliv i efterlønsordningen, hvis du frygter arbejdsløshed

Resultatet af beregningen giver dig en række tal:

Dels kan du se, hvor meget du får udbetalt skattefrit, hvis du forlader ordningen i 2012.

Dels kan du se, hvor meget du vil få ud af at gå på efterløn i forhold til det kontingent, du i så fald skal fortsætte med at betale.

Og dels kan du se, hvad dit overskud vil være, hvis du bliver ved at arbejde og betale til ordningen, indtil du kan få folkepension og dermed en skattefri bonus.

Find LO's beregner her

Den uafhængige rådgiver
Også økonomen Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg har lavet en efterlønsberegner.

Den har til formål at give et indtryk af, om det bedst betaler sig at blive i efterlønsordningen - eller om man hellere skal få sit kontingent udbetalt og sammen med de fremtidige sparede kontingentkroner spare op på en pensionsordning.

Du kan også regne på muligheden for at placere pengene selv eller indfri gæld.

Find Finanshusets beregner her