Annonce
Dine penge 23. feb. 2012 KL. 07.17

Antallet af tilbudssites eksploderer

Danskerne elsker tilbud, og mulighederne for at finde dem øges.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Halv pris på tandblegningen og en tredjedel i rabat på tre-rettersmenuen. Det er noget danskerne forstår.

Antallet af tilbudssites, som tilbyder rabatter på alt fra restaurationsbesøg over ansigtsbehandlinger til biografture, stiger voldsomt, og de store spillere på markedet som Downtown, Groupon, Sweetdeal og Spotdeal får hele tiden nye konkurrenter.

»Antallet af tilbudssites er boomet, og de er kommet for at blive. Vi går alle sammen på jagt efter gode tilbud. Den mest læste avis i Danmark er jo Nettos tilbudsavis«, siger professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School.

Nye hjemmesider samler tilbudene
Antallet af disse tilbudssites er nu blevet så overvældende, at det kan være svært at finde rundt i alle tilbudene.

Derfor ser vi helt nye hjemmesider, som forsøger at skabe overblik over alle disse tilbud.

På hjemmesider som dagligetilbud.dk, deal24.dk og bownty.com med flere kan man derfor se oversigter over alle dagens tilbud.

LÆS ARTIKELRestauratører: Discountmenuer ødelægger branchen

Alene dagligetilbud.dk har samlet tilbud fra mere end 40 forskellige tilbudssites, men der er flere end det, og der kommer hele tiden nye til.

Ifølge Niels Bjørn-Andersen fra CBS vil udviklingen fortsætte, da danskerne elsker gode tilbud, men det bliver næppe en god forretning for alle disse sider. Der er simpelthen for mange.

»I fremtiden vil der komme et udskilningsløb. De sider, som har en god likviditet, og som er gode til at markedsføre sig, vil overleve og tjene gode penge«, siger Niels Bjørn-Andersen.

Succesen giver problemer
Den store succes med rabatter giver også problemer.

Især restauratører klager over, at kunderne forventer rabatter og ikke ønsker at betale fuld pris for noget.

»Jeg prøver at holde mig fra rabatordningerne, det er en gal vej. Men vi skal jo overleve. Det er bedre at sælge ledige borde til reduceret pris end at sælge ingenting«, siger restauratør Jens Gudmundson til Politiken.

Samtidig oplever nogle brugere, at kvaliteten af tilbudene måske ikke helt stemmer overens med det, som de blev lovet på tilbudssitet.

Flere kunder har klaget over for eksempel for små portioner på restauranterne og fiktive førpriser.

VI GUIDER Sådan er du stillet, når du handler på tilbudssites

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer