90.000 kroner.

Så mange penge står i gennemsnit og samler mere støv end renter på danskernes bankkonti, viser en opgørelse fra Arbejdernes Landsbank.

Og det er langt fra optimalt, pointerer økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg.

»Det er selvfølgelig en god ide at have en vis reserve at trække på, hvis der sker noget uventet. Men at have mere end det, man normalt forbruger på 2-3 måneder, stående, er ikke særligt smart«, siger han.

LÆS OGSÅDanskerne sparer op som aldrig før

Kim Valentin har rådgivet privatpersoner i økonomiske forhold i en årrække, og han vedholder på baggrund af sine erfaringer, at danskerne i gennemsnit kan blive to millioner kroner rigere igennem livet ved at træffe de mest optimale økonomiske valg.

»I stedet for at spare 50.000 kroner op på en konto med en forsvindende lille rente er det indlysende bedre at høvle dem af på et eventuelt forbrugslån, der koster otte procent i rente«, eksemplificerer Kim Valentin.

Individuelle valg
Det gyldne ord er »opsparingsrækkefølge« - altså den rækkefølge du skal spare dine overskydende penge op, hvis du vil have mest muligt ud af dem.

Rækkefølgen af det, man bør afdrage eller investere i, afhænger af, om man betaler topskat eller ej.

Læs om opsparingsrækkefølgen her: Opsparingsrækkefølge: Sådan får du mest ud af dine penge

»Det er selvfølgelig helt individuelt fra situation til situation, hvad der er allerbedst at gøre. Men rækkefølgen er en rettesnor - en vej til at finde de uudnyttede muligheder for at få mere ud af pengene«, siger Kim Valentin.

LÆS OGSÅ Tjen kassen på at være i den rigtige pensionskasse

Seniorstrateg i Nordea Henrik Dusenbjerg er på linje med Kim Valentin.

»Det er vigtigt at være opmærksom på de muligheder, man har for at optimere sin økonomi«, siger han.

Men det er for meget forlangt af folk, at de hele vejen igennem livet skal tage de rationelle, såkaldt 'rigtige' valg, pointerer økonomen.

»Vi er ikke 100 procent rationelle væsener, vi er i høj grad styret af vores følelser, også når det gælder økonomi«.

LÆS OGSÅSe, hvor godt din pensionsopsparing bliver forrentet

Og en evig ambition om at kunne tage rationelle økonomiske valg er derfor et hårdt pres at lægge på sig selv, mener Henrik Drusebjerg.

Har man for eksempel 90.000 kroner stående på en konto uden synderligt afkast, er det måske rationelt set bedst at bruge en stor del af dem på at afdrage gæld. Men holder det en vågen om natten, at man ikke har en god portion penge, hvis man for eksempel skulle risikere at miste sit job, er det måske bedre at lade være - også selvom risikoen måske er minimal, siger seniorstrategen.

»Jeg råder altid folk til at være rationelle. Men jeg har også stor respekt for, at det nogle gange er bedre at være rolig end rig«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken