Annonce
Annonce
Dine penge 20. apr. 2012 KL. 10.14

Folk uden ret til efterløn får også skattegevinst

Tusindvis forlader efterlønsordningen med skattefri 'belønning' - selv om de alligevel ikke havde ret til efterløn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Renter på efterlønsbidrag

Lige siden efterlønsordningen blev indført i 1999, har det været en mulighed at forlade ordningen og få sine indbetalinger overført til en pensionsordning i en bank eller et pensionsselskab.

Pengene vil så blive beskattet, når de udbetales - ligesom al anden pensionsopsparing.

Men det er også en økonomisk udmærket mulighed at lade pengene blive stående i a-kassen, selv om man har besluttet sig for at forlade efterlønsordningen og ikke længere betaler til den.

Selv om pengene står i a-kassen og ikke på en pensionsordning, vokser formuen alligevel.

For beløbet i a-kassen opreguleres hvert år med den såkaldte satsregulering, der omtrent afspejler lønudviklingen.

På den måde bliver pengene indirekte forrentet - men uden, at man betaler skat af den løbende rentetilskrivning.

Har du efterlønspenge stående i a-kassen - men har meldt dig ud af ordningen - kan du til enhver tid flytte den til en pensionsopsparing.

Du kan også vente og få dem udbetalt fra a-kassen, når du fylder 60. I det tilfælde bliver du beskattet af dem ved udbetaling.

Det har været en god forretning at lade sin efterlønsindbetaling blive stående i a-kassen, selv om man forlængst er holdt op med at betale til ordningen og altså reelt har mistet retten til at kunne gå på efterløn.

LÆSUenige økonomer: Bruger vi efterlønspengene eller ej?

For som en slags gulerod - eller plaster på såret - kan pengene nu hæves skattefrit frem til 1. oktober, hvis man forlader ordningen og giver afkald på muligheden for efterløn.

Også selv om man også fik skattefradrag, da man satte pengene ind.

En politisk tanketorsk
Men foreløbig har 3F's a-kasse opgjort, at omkring halvdelen af de 3F-medlemmer, der har bedt om at få indbetalte efterlønsbidrag retur - det drejer sig om 18.000 mennesker - faktisk slet ikke ville kunne gå på efterløn.

De har nemlig på et tidspunkt stoppet de løbende indbetalinger.

Og den type medlemmer findes i alle a-kasser, fastslår AK Samvirke, der er brancheorganisation for 26 a-kasser.

LÆS OGSÅEfterløn: Sådan gør de privatøkonomiske eksperter selv

»Skattefriheden ved udbetaling var tænkt som en gulerod til dem, der fraskriver sig retten til efterløn. Men der er altså mange, der ikke har retten længere, og de får også skattefrihed. Det må være en tanketorsk fra politikerne, der kan komme til at koste flere 100 millioner kroner«, siger Verner Sand Kirk, direktør i AK Samvirke.

Skylder a-kassen penge
Der kan være mange forklaringer på, at folk er holdt op med at betale til ordningen, men stadig har pengene til at stå i a-kassen.

For eksempel har det været muligt at holde en tidsbegrænset pause med indbetalingerne. Men for nogles vedkommende er pausen blevet for lang til, at man stadig levede op til kravene til at kunne få efterløn.

Der er også medlemmer, der er rejst til udlandet, eller som simpelthen er blevet smidt ud af a-kassen og dermed efterlønsordningen, fordi de ikke har betalt kontingent.

LÆS675.000 bør overveje at kvitte efterlønnen

I den situation har reglerne været, at man kunnet bede om at få de allerede indbetalte penge overført til en pensionsordning. Men det har mange tilsyneladende ikke benyttet sig af.

Ratepension for dyr
»Nogle har sikkert glemt det, eller ikke fået det gjort«, siger Verner Sand Kirk.

Men forklaringen kan også være, at nogle har været i banken for at lave en ratepension dér, og har fået at vide, at det ikke kunne betale sig for så lille et beløb. Og har man sin øvrige opsparing til alderdommen i en arbejdsmarkedspensionskasse, er det ikke ligetil at lave en ekstra indbetaling.

»Og så har folk ladet pengene stå i a-kassen«, siger Verner Sand Kirk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken