Skat sendte mange boligejere i choktilstand, da de tidligere på foråret gjorde det klart, at de med et hug hævede de gennemsnitlige vurderinger af grundpriserne i hovedstaden fra 1,1 til 1,6 millioner kroner. Over de kommende år betyder det, at boligejerne kommer til at betale mange tusinde kroner ekstra i skat.

Imidlertid er det sandsynligt, at regningen bliver endnu større. Ifølge boligøkonom og lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet halter Skats vurderinger af grundpriserne i hovedstaden nemlig stadig efter det reelle niveau. Der kan derfor være lagt op til yderligere skattestigninger.

Stor forskel på priser
»Grundværdierne i hovedstaden er stadig vurderet for lavt. Det virker til, at Skat endnu ikke har fundet ud af, at det er grundene og den centrale beliggenhed, der trækker priserne, mere end husene«, siger Morten Skak og tilføjer:

»Selv om københavnerne er blevet chokerede over de seneste stigninger i grundvurderingerne, tyder det på, at det kan blive endnu værre«.

LÆS OGSÅGrundskatten stiger mest på landet

Problemet er blandt andet opstået, fordi Skat sænkede grundvurderingerne alt for meget, da boligboblen brast. Fra 2007 til 2009 blev grundvurderingerne sænket fra 1,76 millioner kroner til 1,07 millioner kroner.

Det har Skat prøvet at rette op på med den kraftige stigning i den seneste vurdering, men de er altså endnu et stykke vej fra at være i overensstemmelse med virkeligheden, mener Morten Skak fra Syddansk Universitet.

Ifølge boligportalen Boliga er den gennemsnitlige udbudspris for grunde i hovedstaden da også på 2 million kroner. Imidlertid kan der være stor forskel på udbuds- og handelspriser.

Kæmperegning på vej til boligejere
Danske Banks forbrugerøkonom Las Olsen vil heller ikke afvise, at yderligere grundprisstigninger kan være på vej.

»Grundværdien er en vurdering af, hvad grunden ville være værd, hvis der ikke lå et hus på den. Det er meget svært at måle, især i de områder, hvor der ikke bliver udstykket nye grunde. I praksis er det derfor op til Skats vurdering og modeller, og det kan altså give nogle ret mærkelige resultater«, skriver Las Olsen i en mail, da han har mistet stemmen.

LÆS OGSÅBoligskatter er steget 13 mia trods skattestop

Las Olsen tilføjer, at grundskylden, som beregnes på baggrund af Skats vurderinger af grundpriserne, allerede i dag udgør en væsentlig post på budgettet for boligejere i hovedstaden.

Eksempelvis betaler en gennemsnitlig husejer i Københavns Kommune godt 30.000 kroner om året i grundskyld, svarende til godt 2.500 kroner om måneden. Og med de foreløbige stigninger i Skats vurdering af grundpriserne vil det beløb stige med 50 procent i løbet af de næste syv år.

Endnu mere uoverskuelig er situationen for boligejerne på Frederiksberg, der ifølge Danske Bank kan se frem til at skulle betale over 100.000 kroner om året i grundskyld, når de foreløbige grundværdistigninger er fuldt indfaset – i dag betaler de i snit 40.000 kroner om året.

KLIK  på grafikken for at se den i stor størrelse. GRAFIK: Jens Herskind
Faldende huspriser
De økonomiske trængte boligejere i hovedstaden kan dog måske finde trøst i, at lovgivningen er indrettet, så der et loft over, hvor meget skatten kan stige fra år til år. Beskatningsgrundlaget for den kommunale grundskyld må således maksimalt stige med 7 procent årligt. Stiger grundpriserne mere, bliver stigninger indfaset i de efterfølgende år.

LÆS OGSÅHusejerne skylder milliarder i grundskat

Ikke desto mindre vurderer boligøkonom Morten Skak, at de forestående stigninger i grundskatterne kan resultere i faldende huspriser.

»Det vil helt klart påvirke boligpriserne negativt«, siger han.

Afdelingsleder Lone Munk fra Skat medgiver, at Skat i 2009 vurderede grundpriserne i hovedstaden for lavt.

På niveau nu
Det skulle der imidlertid være rettet op på nu: »Vi fastsætter ikke grundpriserne kunstigt for højt eller for lavt, og det er vores forventning, at vi er på niveau nu. Men det er da klart, at det er en ekstra udfordring at sætte grundpriserne i tæt bebyggede områder, hvor der er færre salg af grunde. Det skulle vores statistiske metode imidlertid muliggøre«, siger Lone Munk.

Højeste tilladte grundskyld
Når boligejerne i hovedstaden betaler ekstra meget i grundskatter, hænger det også sammen med, at København i lighed med andre kommuner som Fanø, Halsnæs, Læsø, Norddjurs og Odsherred har en grundskyldspromille på 34 – det højeste tilladte.

Til sammenligning er den gennemsnitlige grundskyldspromille på landsplan 26.

Det bemærkelsesværdige er, at København i modsætning til de fleste andre kommuner, der henter store indtægter via høje grundskyldspromiller, hverken har en dårlig økonomi, særlig mange sommerhusgrunde, store landbrugsarealer eller specielt lave grundværdier.

Behovet for at hive ekstra penge hjem via grundskylden burde derfor være begrænset.

LÆS OGSÅForåret har bredt sig til boligpriserne

Samtidig er situationen, at mange af de omkringliggende kommuner har væsentligt lavere grundskyldspromiller end København.

Det gælder eksempelvis i Gentofte Kommune, der har landets laveste grundskyldspromille på 16 procent.

God mening at beskatte grunde
Ud fra et rent økonomisk perspektiv giver det god mening for kommunerne at beskatte ejendoms- og grundværdier hårdere, hvis det til gengæld betyder, at de kan holde personbeskatningen i ro.

Således har mange af Danmarks førende økonomer i årevis argumenteret for, at boligbeskatningen burde hæves for at skabe rum for lavere skat på arbejdsindkomst.

Ifølge ekspert i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra Anvendt KommunalForskning (AKF), er grundskylden også en oplagt måde at styrke kommunernes økonomi på uden at påvirke skatten på arbejde.

LÆS OGSÅBoligejere ignorerer institutters låne-råd

Tilmed er der ikke meget, der tyder på, at en høj grundskyld påvirker bosætningsmønstrene – det er altså ikke nødvendigvis sådan, at kommuner med høje grundskyldspromiller skræmmer borgerne væk.

»Grundskylden har antagelig marginal betydning for borgernes valg af bopælskommune. Faktisk viser en del studier, at ikke engang kommuneskatterne, der har væsentligt større betydning for den enkeltes økonomi, spiller nogen særlig rolle«, siger han.

Vi kender ikke vores skatter
En del af forklaringen er ifølge Kurt Houlberg, at de fleste danskere kun i grove termer ved, hvad de betaler i skat.

»Det, skatteborgerne forholder sig til, er, om de skal betale restskat eller får skat tilbage«, siger Kurt Houlberg.

Politiken har kontaktet overborgmester Frank Jensen (S) i Københavns Kommune for at få hans forklaring på niveauet for grundskyldspromillen i kommunen. Han ønsker ikke at udtale sig.

FACEBOOKBliv ven med Politiken