Hvis du står med 65.000 kroner i hånden fra din efterlønsudbetaling, skal du overveje sagen grundigt, før du sætter dem i banken.

For om ti år er de sandsynligvis skrumpet ind til 62.000 kroner.

LÆS GUIDENSå meget kan du få ud af efterlønspengene

Bruger du derimod de 65.000 kroner til her og nu at høvle en højtforrentet forbrugsgæld på 100.000 kroner ned til kun 35.000 kroner, sparer du 115.000 kroner i fremtidige renteudgifter.

Gæld først, derefter pensionsopsparing
Det viser en beregning, som pensionsselskabet Danica har lavet for Tjek.dk.

Og når du skal beslutte dig for, hvordan du bruger dine efterlønspenge, er tommelfingerreglen at se på, hvilken rente du betaler på lån - og alternativt kan få på en opsparing.

LÆS OGSÅØkonom: Sådan fordobler du værdien af dine efterlønspenge

For har du eksempelvis lånt penge til en andelsbolig til en lav rente, kan det godt betale sig at lade denne gæld passe sig selv og i stedet sætte efterlønsudbetalingen ind på en pensionsopsparing, hvor du samtidig får skattefradrag.

Økonom Lars Kjeldgaard fra Danica Pension har regnet på, hvad en person med en udbetaling fra efterlønsordningen på hhv. 65.000 og 20.000 kroner får ud af det ved forskellige måder at bruge pengene på.

Afvikling af gæld
Har du gæld - typisk forbrugsgæld - med en rente på 8-10 procent eller derover, er det klart her, du får mest ud af anvende pengene.

Faktisk sparer du i dette regneeksempel, hvor gælden er 100.000 kroner til en rente på 12 procent, så meget i fremtidige renter ved at nedbringe gælden, at det svarer til næsten en fordobling af dine udbetalte efterlønspenge.

LÆS OGSÅOpsparingsrækkefølgen: Sådan får du mest ud af dine penge

Du får også en del ud af at nedbringe f.eks. et billån, som i eksemplet her er på 200.000 kroner og koster 8 procent i rente. Værdien af at høvle af på denne gæld svarer cirka til, at du lægger en tredjedel oven i de penge, du får udbetalt.

Derimod kan det ikke nødvendigvis betale sig at betale ned på andelsboliglånet, der her er sat til en rente på 5 procent og en gæld på 800.000 kroner.

Du får i hvert fald lige så meget ud af at spare pengene op på en kapitalpension, og betydeligt mere, hvis du betaler topskat og sætter beløbet i en ratepension eller livrente.

Pensionsopsparing
Vælger du at føre din efterlønsudbetaling direkte over på en pensionsordning, er der nogle faktorer, du skal være opmærksom på - og som ikke fremgår af denne beregning.

Få du som pensionist udbetalinger fra en ratepension eller livrente, modregnes du i folkepensionen og visse andre offentlige ydelser. Der trækkes 20 øre fra folkepensionens tillægsbeløb, hver gang du selv får 1 krone fra din ratepension eller livrente.

LÆS OGSÅ Økonom: Rigtige økonomiske valg kan gøre dig to millioner rigere

Det sker ikke, hvis du har en kapitalpension. Til gengæld får du, mens du sparer op på en kapitalpension, kun fradrag i bundskatten. Dermed er ratepension/livrente skattemæssigt den mest fordelagtige løsning, hvis man betaler topskat.

Aktier/obligationer
Har du mere lyst til at spare dine efterlønspenge op i værdipapirer eller kontant i banken, skal du overveje, hvilken risiko du vil løbe.

Der er meget lille risiko ved at sætte pengene i banken eller købe obligationer - til gengæld får du med det aktuelle renteniveau heller ikke noget afkast ud af det.

LÆS OGSÅSkat vil rette i borgernes forskudsopgørelser

En aktieinvestering vil - statistisk - gøre dine penge en tredjedel mere værd over ti år. Det kan også blive til mere. Men risikoen er stor, og du kan også ende med at tabe penge.

FACEBOOKBliv ven med Politiken