For få uger siden mente en række økonomer og ejendomsmæglere, at bunden af boligmarkedet nu - næsten - var nået.

Men Danmarks Statistiks tal for bolighandlen i februar viser, at priserne stadig falder.

LÆS ARTIKELDet skal du tænke over, når du køber en bolig på tvangsauktion

Parcel- og rækkehuse blev i gennemsnit handlet 2,6 procent billigere end i januar - og målt i forhold til samme periode året før er priserne nu faldet 9 procent.

Store nedslag
»Prisfaldene betyder, at den gennemsnitlige boligejer med et hus på 140 kvadratmeter er blevet 40.700 kroner fattigere i løbet af februar. I løbet af det seneste år har prisfaldet været på 145.000 kroner«, siger Lise Nytoft Bergman, der er boligøkonom i Nordea.

I Realkreditforeningen er direktør Karsten Beltoft overrasket over udviklingen, men han har et bud på forklaringen:

»Der er fortsat et stort udbud af boliger, og den økonomiske usikkerhed gør, at køberne står i en gunstig situation, når de skal forhandle den endelige pris. Der gives således større nedslag end tidligere. Samtidig lurer usikkerhedsmomenter og ventende byrder for boligejerne i horisonten, da grundskylden vil stige i de kommende år«, siger han.

LÆS OGSÅØkonom: Grundskatter i hovedstaden kan få endnu et nøk op

Bange for at købe for dyrt
Beltofts kollega i Danmarks anden organisation for realkredit, Realkreditrådet, fremhæver paradokset i, at kun få køber, selv om det er rekordbilligt at låne penge:

»De faldende boligpriser gør købere usikre på, om priserne falder yderligere. Det holder nok mange købere fra at slå til, selv om priserne er faldet meget, og renten er meget lav«, siger Peter Jayaswal.

LÆSHuskøbere er nervøse for nye prisfald

Økonomerne i banker og realkreditbranchen er dog enige om, at boligpriserne næppe vil fortsætte med at falde så kraftigt, som de har gjort i det seneste år.

Skattereform skaber usikkerhed
Men i bedste fald er det en stabilisering af priserne, som folk med hus til salg kan håbe på i den nærmeste fremtid.

»Det er svært at få øje på, hvad der skulle kunne trække boligpriserne i vejret. Den lave rente modsvares af øgede bidrag og ændrede lånemuligheder fra realkreditinstitutterne, og samtidigt betyder udsigten til en skattereform, at usikkerheden med hensyn til for eksempel den fremtidige boligbeskatning stadig er stor«, påpeger cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken.

LÆS OGSÅØget arveskat lagt i graven