Et beløb på 181.700 kroner om året. Så meget var den disponible indkomst for den gennemsnitlige danske forbruger i 2009, viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik. Og pengene bruger vi på vores bolig og i større og større omfang på os selv, viser tallene.

Tag over hovedet er en stor post – og har altid været det. I 2010 udgjorde husstandenes udgifter til at bo næsten en fjerdedel, nemlig 23 procent, af forbruget. Det er en marginal stigning på under 1 procent siden 1992, men i kroner og øre var stigningen fra årene 1994-96 til 2008-10 på hele 17 procent.

LÆS ARTIKELØkonomer advarer: Vi ved alt for lidt om vores privatøkonomi

»Det er et udtryk for, at vi prioriterer vores bolig højt, når vi konstant lader udgiften til bolig udgøre over 20 procent af vores indkomst«, siger privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin, partner i Finanshuset i Fredensborg. Vi har så også fået mere bolig for pengene – hver af os havde i gennemsnit 52 kvadratmeter at bo på i 2011 mod 43 kvadratmeter i 1981.

Mindre på mad
’Spise med Price’, ’Masterchef’, ’River Cottage’. Mad fylder i medierne, men i privatbudgettet fylder det mindre. Fødevarer udgjorde kun 10 procent af husstandenes forbrug i 2010, og det er et fald på 3 procentpoint siden 1992.

I faste priser faldt det årlige madforbrug fra 27.872 kr. i årene 1994-96 til 27.149 kr. i årene 2008-10.

»Den lave andel viser, at vi er rige. Den økonomiske lov, Engels lov, siger, at andelen af indkomst brugt på fødevarer falder, når velstanden stiger. I udviklingslande er det for eksempel ikke unormalt at se maden udgøre over 50 procent«, forklarer Søren Askegaard, der er professor i forbrugeradfærd ved Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet.

LÆS ARTIKELSeniorforbrugere: »Vi køber færre ting, men bedre kvalitet«

Det er dog ikke hele forklaringen. I andre velstående lande som Frankrig, Belgien og Italien bruger folk nemlig langt mere end os på fødevarer. Ifølge Søren Askegaard skyldes det store forskelle i madkultur.

»Selv om et mindretal af danskerne i stigende grad synes at være bevidste om madkvalitet, har vi har intet folkeligt forankret fokus på god mad og er historisk set ikke opøvet i lysten til at betale ekstra for kvalitet«, siger Søren Askegaard.

»Det giver plads for hele discountbølgen. Jeg tror, mange moderne forbrugere har en tendens til at spare maksimalt på områder, som ikke rigtig betyder noget«, siger professoren i forbrugeradfærd.

LÆS ARTIKELDiscountbølgen er død: Nu skal der være bedre service i supermarkederne

Noget har vi dog lært af vores sydeuropæiske naboer. I årene 2008-10 øgede danskerne forbruget af vin, spiritus, bananer og olivenolie, mens vi brugte mindre brød, kiks og kage, øl, drikkevarer og tobak.

»Det er en udvikling, der har været i gang længe, og skyldes dels en mere nydelsesorienteret kultur, ofte inspireret af rejser sydpå, dels et øget fokus på sundhed«, siger Søren Askegaard.

Fritid koster
Bruger vi ikke meget på at fylde køleskabet, bruger vi til gengæld masser af penge på os selv. Hver husstand brugte 42 procent mere på tøj og sko i årene 2008-10 end i 1994-96, mens fritidsudstyr, underholdning og rejser kostede hver husstand 33.818 kr. i 2008-10, en stigning på over 35 procent i forhold til 1994-96.

»Vi lever i en oplevelses- og selvrealiseringsøkonomi, hvor vi fokuserer på det gode, hele liv. Vi har alle de materielle goder, vi har brug for. Nu går vi efter oplevelser, som der også er større prestige i«, siger kommunikationsrådgiver Christine Feldthaus.

LÆS ARTIKELDanskernes forbrug falder igen-igen

At opleve er så ikke at læse avis. Forbruget af aviser og tidsskrifter faldt med 54 procent fra årene 1994-96 til 2008-2010. Internettet har sat sine spor – også på telefonregningen. I 1994-96 brugte hver husstand 3.338 kr. om året på telefon. I 2008-10 var forbruget løbet op i hele 8.003 kr.

»Internet og mobilteknologi har ført en masse ekstra faste udgifter med sig, som vi siger ja tak til, fordi vi har råd«, siger Kim Valentin.

Af samme årsag køber vi også glade løs af biler. Mens anskaffelse af køretøjer i 1992 kun udgjorde 3,6 procent af det samlede forbrug, var andelen i 2010 vokset til 9,1 procent.

»Vi tør godt tage bil nummer to ind, og nogle køber endda bil nummer tre uden at sælge bil nummer to«, siger Kim Valentin.

FACEBOOKBliv ven med Politiken