Det kan godt være, at danskerne er det mest forgældede folkeslag i Europa. Men den høje gæld modsvares af en endnu større formue, der trods den økonomiske krise i dag beløber sig til svimlende 7.000 milliarder kroner.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der går skarpt i rette med den internationale kritik, der i de senere år har været af danskernes økonomiske polstring. En kritik, der sidste år førte til, at EU-kommissionen advarede om, at den økonomiske stabilitet i Danmark var truet af husholdningernes gæld.

LÆS OGSÅForbrugerrådet om dyre SMS-lån: Det er vanvittigt

»Vi mener ikke, at der er grund til at være bekymrede over danskernes gæld. At gælden er stor i Danmark, må ses i sammenhæng med, at vi har et veludviklet realkreditsystem, at danskerne har store formuer, velpolstrede virksomheder og stærke offentlige finanser«, siger AE’s chefanalytiker Frederik I. Pedersen, der er medforfatter til analysen.

Det er et synspunkt, der får opbakning hos professor Jan Rose Skaksen fra Handelshøjskolen CBS i København:

»Jeg er helt enig i, at skal du have det mest korrekte og retvisende billede, så skal du både kigge på folks formue og gæld. Og når du gør det, så er danskerne altså ikke specielt forgældede«, siger han og tilføjer: »Historien om de forgældede danskere, den passer simpelthen ikke«.

Nettoformue på 4.300 milliarder
Tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser ikke desto mindre, at bruttogælden i de danske husholdninger er rekordhøj – også i en international sammenhæng.

I alt skylder danskerne via forbrugs- og boliglån lige over 300 procent af deres årlige indkomst efter skat. Sagt på en anden måde skal den gennemsnitlige dansker arbejde i tre år for at betale deres gæld af. Og det er vel at mærke uden at bruge penge på noget som helst andet.

LÆS OGSÅ Danskerne står i kø for at få efterlønnen ud

Til sammenligning skal svenskerne kun arbejde i lidt mere end halvandet år for at bringe deres gæld i nul, og amerikanerne kan nøjes med godt et års arbejde.

Imidlertid har danskerne samtidig en formue gemt på pensionsopsparinger, i mursten og på mere eller mindre støvede bankkonti. Så selv når der regnes med en skattebetaling på 50 procent af pensionsformuen, har danske husholdninger i snit en formue på 375 procent af den årlige indkomst efter skat. En formue, som stadig er på et historisk højt niveau trods boligboblens punktering.

»Sammenlignet med tidligere er danskere set under ét stadig velpolstrede. Dermed ikke sagt, at usikkerhed på arbejdsmarkedet og boligpriser ikke spiller en rolle, men situationen er bedre, end man får indtryk af i medierne«, siger Frederik I. Pedersen fra AE.

Udlandet er ligeglad med formuen
At danskerne har en stor formue, er bare ikke noget, som får udlandet til at falde til ro. Sidste sommer skrev EU-kommissionen i et notat om dansk økonomi, at »den private gæld er blandt de højeste i EU, hvilket skaber en potentiel risiko for økonomien og den finansielle stabilitet. Situationen kalder på handling«.

Og ifølge cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank er de udenlandske kreditvurderingsinstitutter stadig bekymrede over danskernes gæld.

»Snakker du med Moody’s eller Standard & Poor’s, så er de meget bekymrede, og det er de med en vis ret«, siger Bocian.

Han påpeger, at en stor del af de danske husholdningers formue er gemt væk på pensionsopsparinger, som det ikke er så let at få fingre i, hvis privatøkonomien pludselig sejler.

LÆS OGSÅ100.000 boligejere skal betale mere i skat

»Ratingbureauerne er bekymrede for, at danskernes gæld kan sætte det danske bankvæsen under pres. Det er det klassiske problem, at gældsætter du dig kraftigt, så gør du dig mere sårbar. Og det kan være et problem i krisetider«, siger Steen Bocian.

Og problemet er måske netop, at gældskrisen i Sydeuropa og Grækenlands potentielle exit fra euroen kan kaste danskernes privatøkonomi ud i fornyet bølgegang. AE advarer da også om, at danskernes store formuer ikke beskytter mod nye dyk i økonomien.

»Fortsætter boligprisernes fald, eller kommer der en større aktienedtur, kan det starte en ny ond spiral i økonomien«, siger Frederik I. Pedersen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken