Annonce
Annonce
Dine penge 23. maj. 2012 KL. 09.38

Ældre Sagen jubler over deltidspension

Muligheden for at dele pensionen op får ældre til at blive længere i jobbet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Seniorerne i Ældre Sagen klapper i hænderne over, at de ansatte i sundhedssektoren vil blive tilbudt en pensionisttilværelse på deltid af deres pensionsselskab PKA.

En lovændring har gjort det muligt at bruge pensionsopsparingen fleksibelt, så man undervejs i pensionisttilværelsen kan arbejde på deltid eller i kortere perioder arbejde på fuld tid.

»Det, synes vi, er et rigtig godt tiltag. Vi ved fra vores undersøgelser, at noget af det, der kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, er fleksibilitet«, siger souschef i Ældre Sagen, Jens Højgaard.

LÆS ARTIKELVi kan blive pensionister på deltid

Han siger, at mange ældre har efterspurgt netop fleksibilitet i forhold til at stoppe på arbejdsmarkedet, men at de så har løbet panden mod en mur i forhold til den pensionsopsparing, de har lavet.

»For de kommende generationer betyder arbejdet bare rigtig meget, og vi ved, at mange derfor ønsker at fortsætte længere med at arbejde, men samtidig kombinere det med den positive side af pensionisttilværelsen«.

»At man nu endelig kan tilpasse pensionen til det billede, synes vi, er rigtig godt«, siger Jens Højgaard.

LÆS OGSÅ68-årige Ingrid startede virksomhed for sin pension

Af samme grund frygter han ikke, at ordningen vil få flere til at gå tidligere på pension, som de sundhedsansattes arbejdsgiver, Danske Regioner, advarer mod i Jyllands-Posten.

»Det kan ikke udelukkes, at nogle på den måde går på deltid før tid, men vi tror, at det er den positive del af effekten, der er den største«, forklarer Jens Højgaard.

Forsøgsordningen løber frem til 1. januar 2018, men Ældre Sagen har forventning om, at den vil fortsætte.

LÆS OGSÅDe rigeste pensionister har 30.000 om måneden

»I fremtiden vil den skarpe skillelinje mellem arbejdsliv og pensionsliv blive meget mere udvisket, og når folk ser, at dette kan lade sig gøre, så tror vi, at der vil komme en efterspørgsel, og at det derfor vil brede sig«, siger Jens Højgaard.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau