Fremover skal man først betale topskat, når der står 42.000 kroner eller mere på den månedlige lønseddel før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Og det vil i følge regeringen betyde, at omkring 250.000 danske lønmodtagere - som i dag tjener over topskattegrænsen på 389.000 kroner - i 2022 slipper for at betale topskatten på 15 procent. Men det tvivler Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen på:

»Jeg kan ikke få det til at hænge sammen. Stigningen i topskatteloftet kommer ikke på en gang, men nøk for nøk. Og når man tager højde for, at lønningerne stiger med inflationen, og der forhåbentlig også kommer en reallønsfremgang i løbet af de næste ti år, så mener jeg, at gruppen, der betaler topskat, i virkeligheden bliver større«.

LÆS ARTIKELArbejderbevægelsen: Det nye topskatteloft er reelt nok

I årene 2001 til 2011 var inflationen 23 procent.

Slår igennem i 2022
I regeringens udspil til skattereformen skrues der over de næste ti år op for topskatteloftet, så det først indtræder ved en årsløn på 467.100 kroner - det vil sige 78.000 kroner højere end i dag, hvor man allerede betaler topskat ved 389.000 kroner.

Hvis inflationen i de næste 10 år fortsætter, som den har gjort i de forløbne 10 år, så vil det udhule forhøjelsen af beløbsgrænsen i loftet, fordi flere lønmodtagere kommer til at tjene så meget mere i kroner og ører, at de alligevel passerer grænsen til topskat.

Ann Lehmann Erichsen påpeger, at politikerne op til fremlæggelsen af skattereformen har sagt, at 'det aldrig har været meningen, at så mange skulle betale topskat'.

En lukket fest
Og regeringen fremhæver da også, at flere sygeplejersker, metalarbejderne og folkeskolelærere vil slippe for topskatten, når det nye loft er indfaset i 2022. Men problemet er ifølge forbrugerøkonomen, at faste beløbsgrænser i skattelovgivningen har en tendens til at flytte sig for langsomt.

»Så skulle man hellere sige, at topskatten er en lukket fest for et bestemt antal personer - og flytte grænsen, når lønudviklingen er positiv, så den bliver ved at omfatte det samme antal personer. Eller også skulle man løbende regulere grænsen med mindst udviklingen i forbrugerpriser eller lønvækst, så man ikke ender med, at festen bliver for stor«, siger hun.

I udspillet til skattereformen er det kun folk i arbejde, der vil få en højere topskattegrænse. For pensionister fastholdes den nuværende beløbsgrænse.

Forhøjelse allerede vedtaget
Ud af de 78.000 kroner, som topskatteloftet hæves med, er de 20.000 kroner allerede vedtaget af den gamle VK-regering. Den nuværende regering vil så lægge yderligere 58.000 kroner på loftet over de næste ti år.

Til sammenligning var 58.000 kroner i 2001 som følge af inflationen blevet til 71.290 kroner i 2011.

FACEBOOKBliv ven med Politiken