Regeringen har netop fremlagt sin skattereform, der kommer til at kunne mærkes i lommerne på en stor del af befolkningen.

Hos de af familierne, hvor begge voksne eller den enlige forsørger er i job, bliver beskæftigelsesfradraget øget, og det betyder flere kroner i kassen specielt for de lavestlønnede.

Skatteministeriet har regnet på konsekvenserne af reformforslaget for fire modelfamilier, der spænder fra de laveste indkomster til mellemindkomster på op til 375.000 kroner.

Enlig med 300.000 i årsløn

For den enlige lønmodtager med en lønindkomst på 300.000 kroner, og som bor i lejebolig og ikke har de store renteudgifter, vil reformen betyde en skattelettelse som følge af det højere beskæftigelsesfradrag.

Samtidig skal personen dog betale højere afgifter.

LÆS ARTIKELSlut med fradrag for opsparing i kapitalpensioner

Skattelettelsen som følge af beskæftigelsesfradraget resulterer allerede i 2013 i et ekstra rådighedsbeløb på 2.300 kroner, mens det beløb stiger til 3.550 kroner i 2022.

Enlig med barn og 375.000 i løn

For den enlige lønmodtager med et barn og en lønindkomst på 375.000 kroner, og som bor i lejebolig og ikke har de store renteudgifter, vil reformen betyde en skattelettelse som følge af det højere beskæftigelsesfradrag.

Samtidig skal personen dog betale højere afgifter.

Skattelettelsen som følge af beskæftigelsesfradraget resulterer allerede i 2013 i et ekstra rådighedsbeløb på 2.500 kroner, mens det beløb stiger til 8.850 kroner i 2022.

Enlig på delvise dagpenge

For den enlige lønmodtager med en lønindkomst på 195.000 kroner, som er på dagpenge det halve af tiden, så den samlede indkomst kommer op på 305.000 kroner, og som bor i lejebolig og ikke har de store renteudgifter, vil reformen ikke være velkommen.

Personen skal betale både højere afgifter og får lavere dagpengeydelser.

LÆS OGSÅFolkepensionen reduceres for de rigeste ældre

Skattelettelsen som følge af beskæftigelsesfradraget resulterer i 2013 i et ekstra rådighedsbeløb på 550 kroner, mens det beløb falder i 2022, så det samlede rådighedsbeløb her vil være 1.150 kroner mindre.

Lavtlønnet enlig på delvis kontanthjælp

For den enlige lønmodtager med en lønindkomst på 140.000 kroner, som er på dagpenge det halve af tiden, så den samlede indkomst kommer op på 205.000 kroner, og som bor i lejebolig og ikke har de store renteudgifter, vil reformen give en lille gevinst.

Personen skal betale både højere afgifter og får lavere kontanthjælp.

Skattelettelsen som følge af beskæftigelsesfradraget modregnet de højere afgifter og lavere kontanthjælp resulterer i 2013 i et ekstra rådighedsbeløb på 800 kroner, mens det beløb i 2022 er på 450 kroner.

FACEBOOKBliv ven med Politiken