Der er en klar omfordeling af midler mellem 'rige' og 'fattige' pensionister i regeringens forslag til den skattereform, som netop er blevet fremlagt.

Skatteministeriet har lavet fire beregninger på grundlag af fire pensionister/pensionistpar med forskelle i supplerende indtægter ved siden af folkepensionen.

LÆS OGSÅDet betyder skattereformen for dig

Enlig i ejerbolig

For den enlige folkepensionist, der bor i ejerbolig, og som har en supplerende pensionsindkomst på 22.000 kr. om året svarende til ATP-udbetalingen, betyder reformen, at pensionisten får den forhøjede supplerende pensionsydelse og det større pensionstillæg.

Men pensionisten skal også selv bidrage til finansieringen via højere afgifter. Det beløb er 50 kroner i 2013 og 350 kroner, når reformen er fuldt indfaset i 2022.

I 2013 betyder reformen et ekstra rådighedsbeløb på 2.350 kroner, mens det ekstra rådighedsbeløb er på 2.500 kroner i 2022.

Samlet vil denne pensionist have et rådighedsbeløb om året på 151.650 kroner i 2022.

Par i ejerbolig

Familie 2 er et folkepensionistpar, der bor i ejerbolig og tilsammen har supplerende privat pension på 300.000 kr. om året fra en arbejdsmarkedspensionsordning.

Reformen betyder, at parret får en lidt højere folkepension. Til gengæld bidraget parret til finansieringen via højere afgifter på 100 kroner i 2013 og 850 kroner i 2022.

I 2013 betyder reformen et mindre rådighedsbeløb på 100 kroner og et 100 kroner større rådighedsbeløb i 2022.

Samlet vil dette pensionistpar have et rådighedsbeløb om året på 338.600 kroner i 2022.

Enlig pensionist med supplerende privat pension

For den enlige folkepensionist, der bor i ejerbolig og har en supplerende privat pension på 300.000 kroner om året fra en arbejdsmarkedspensionsordning betyder skattereformen som i eksemplet ovenfor heller ikke de store ændringer.

Reformen betyder, at pensionisten får en lidt højere folkepension. Personen bidrager til finansieringen via højere afgifter med 100 kroner i 2013 og 600 kroner i 2022.

Samlet vil pensionisten have 100 kroner mindre til rådighed i 2013 og 200 kroner mindre til rådighed i 2022. Pernsionistens samlede rådighedsbeløb i 2022 vil være på 266.700 kroner

Pensionist med stor pensionsformue

Den enlige folkepensionist, der bor i ejerbolig og har supplerende privat pension på 500.000 kr. om året fra en arbejdsmarkedspensionsordning er blandt dem, skattereformen bliver dyrest for.

Den betyder nemlig, at pensionisten ikke får pensionstillæg. Reformen betyder derfor, at pensionisten får lavere folkepension. Pensionisten bidrager herudover til finansieringen via højere afgifter på 100 kroner i 2013 og 850 kroner i 2022.

Samlet set er rådighedsbeløbet for denne pensionist 600 kroner mindre i 2013 og hele 9.000 kroner mindre i 2022. Det samlede rådighedsbeløb i 2022 vil være på 358.650 kroner.

FACEBOOKBliv ven med Politiken