Annonce
Annonce
Dine penge 8. jun. 2012 KL. 07.40

Privatøkonom: Brasilianske obligationer er en god investering

Danske obligationer giver intet afkast i øjeblikket. Men du har andre muligheder

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Hvis du ikke vil løbe stor risiko med din investering og heller ikke binde dem alt for længe, er der kun én mulighed for at få et ordentligt afkast: Byt danske obligationer ud med kontanter.

Sådan lød den overraskende melding i går fra storbanken Nordea, der nu anbefaler kunder med opsparing til at gå væk fra de bundsolide danske obligationer, som i øjeblikket stort set ikke giver noget afkast på grund af det lave renteniveau.

Renten er ikke ens
Men der er alternativer til at gå kontant, hvis du hører til dem, der har investeret pension eller frie midler i obligationer, påpeger Rune Wagenitz Sørensen, der er uvildig privatøkonomisk rådgiver i firmaet Miranova.

LÆS ARTIKELNordea: Drop obligationerne - de gør din formue mindre værd

»Man skal huske på, at renterne ikke er ens alle steder i verden. Et bud på en anden investering kunne være globale obligationer«, siger han.

Ganske vist er udenlandske stats- og erhvervsobligationer mindre solide og sikre end danske stats- og realkreditobligationer. Men man kan finde investeringsfonde, der er sammensat på en fornuftig måde med hensyn til spredning af risikoen, siger Rune Wagenitz Sørensen.

Udviklingslande med lav gæld
For eksempel er den effektive rente i øjeblikket 5,5 procent i en børsnoteret fond, der indeholder mange forskellige obligationer fra udviklingslande som bl.a. Brasilien, Filippinerne, Tyrkiet, Rusland, Mexico og Indonesien. Det er dog ikke ensbetydende med, at man får et tilsvarende afkast.

»Der er klart en anden risiko end ved danske statsobligationer, men man skal tage med i overvejelserne, at flere af disse udviklingslande faktisk har lavere gæld i forhold til deres bruttonationalprodukt end nogle af de udviklede lande«, påpeger han.

Rådgiveren mener, at man skal være 'meget modvillig til at tage en risiko', hvis man nu sætter hele sin investering i kontanter.

Husk grænsen på 750.000 kroner
Men er man tryggest ved banken til hele eller dele af opsparingen, skal man gå efter en højrentekonto - hvor man binder pengene i en vis periode mod fast rente - og sikre sig et par ting undervejs:

»Bind ikke pengene for længe. Og find en bank, hvor det kan lade sig gøre at få pengene ud igen, hvis du får brug for dem, inden bindingsperioden udløber«, siger Rune Wagenitz Sørensen, der også understreger, at har man mere end 750.000 kroner, skal man fordele formuen på flere banker for at være dækket af indskydergarantifonden i tilfælde af konkurs.

Dette gælder dog ikke, hvis din opsparing er en pension, da den så altid er dækket for det fulde beløb.

Du kan i øjeblikket få en rente på mellem 3 og 3,5 procent, hvis du binder en million kroner i et par år.

FACEBOOKBliv ven med Politiken