Annonce
Annonce
Dine penge 12. jun. 2012 KL. 08.58

Nu stiger priserne ikke så hurtigt mere

Med en inflation på 2,1 procent i maj får lønmodtagerne mere ud af lønnen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Priserne stiger ikke så hurtigt mere. Forbrugerpriserne steg i maj med 2,1 procent i forhold til maj 2011, oplyser Danmarks Statistik. I april lå inflationen på 2,3 procent, og så sent som sidste sommer var inflationen over 3 procent.

Især lavere prisstigninger på benzin har hjulpet med at trække de årlige prisstigninger nedad. Den aftagende takt i prisstigningerne glæder økonomerne.

»Det er rigtig godt for dansk økonomi. De fleste må nok sande, at deres realløn i år bliver udhulet, så der kan købes mindre for lønnen end sidste år. Men nu bliver faldet mindre, så det hjælper på købekraften«, siger Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

De offentligt ansattes løn steg med 1,8 procent i årets første kvartal, og på det private arbejdsmarked blev der i foråret lavet overenskomster, som ventes at give årlige lønstigninger på godt 1,5 procent.

Også et krisetegn
Økonomen spår, at inflationen kan komme under 2 procent i år, hvis for eksempel olieprisen holder sig i ro.

»Er vi heldige, vil lønmodtagerne kunne holde reallønnen eller måske få en lille stigning«, siger Lone Kjærgaard.

Det er dog også et krisetegn, at priserne ikke stiger så hurtigt.

»Ligesom de rekordlave renter er faldet i inflation et udtryk for, at dansk økonomi kører i slæbesporet. Når der ikke er gang i hjulene, bliver lønningerne ikke presset op, og så bliver priserne heller ikke presset op. Og når butikkerne ikke kan sælge varer, sætter de priserne ned«, siger Lone Kjærgaard.

FACEBOOKBliv ven med Politiken