Annonce
Annonce
Dine penge 14. jun. 2012 KL. 08.07

Her er de største økonomiske fælder i papirløse forhold

Kan du blive boende, hvis din kæreste dør i morgen?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om lovgivningen er blevet moderniseret flere gange, er der stadig juridisk og økonomisk stor forskel på at være gift og bo sammen uden papirer.

Det sætter Penge- og Pensionspanelet fokus på i sin nye webguide, som du finder her

Her er nogle af de punkter, du skal være opmærksom på:

Sikring ved død
Man arver ikke automatisk hinanden, når man ikke er gift. Det gør til gengæld den afdødes børn, hvis der er nogen.

For dig som efterladt kan det betyde, at halvdelen af jeres fælles hus (hvis I ejer det sammen) skal gå i arv til jeres barn - og eftersom man ikke kan sidde i uskiftet bo med en mindreårig, kan du blive nødt til at sælge huset for at udrede arven kontant til barnet/børnene.

Det gælder også, hvis din kæreste havde børn, du ikke er forælder til. Og det gælder alle din kærestes ejendele og penge.

Løsning: Få eventuelt lavet et testamente

Forsikringer/pensionsordninger
Dør du, udbetales pengene enten til den, du har indsat som begunstiget, eller til de såkaldte 'nærmeste pårørende'.

Er din police fra før 2008, får din samlever kun penge, hvis du aktivt har indsat ham eller hende som begunstiget.

Er den lavet i 2008 eller efter, er samleveren på visse betingelser omfattet af definitionen 'nærmeste pårørende'.

Løsning: Undersøg din police og spørg evt. forsikringsselskabet - også hvis du faktisk helst vil have, at dine børn får penge, hvis du dør, fremfor din samlever.

Større investeringer
Hvis du og din papirløse kæreste køber større ting sammen - bolig eller bil, f.eks.- så sørg for, at begges navne kommer på kontrakten. Ellers skal I ikke dele værdien, hvis I går fra hinanden. Det kan også have betydning i forhold til arv.

Løsning: Få begge navne på og lav en samejekontakt, hvor I aftaler, hvad der skal ske med jeres større indkøb, hvis jeres forhold går i stykker.

Livsforsikring i ATP
Langt de fleste danskere er omfattet af livsforsikringen fra ATP. Men hvor ægtefolk automatisk får pengene overført til deres NemKonto, kræver det som papirløst samlevende, at du registrerer dit forhold, så ATP ved, at der er en efterladt.

Løsning: Det kan gøres nemt via NemID, og du kan også hurtigt afmelde forholdet, hvis det bliver aktuelt.

Se www.atp.dk under punktet 'Selvbetjening'