Din pris for at låne penge af banken kan meget vel have flyttet sig drastisk de sidste to-tre år, uden at du har opdaget det. Sådan lyder advarslen fra bankeksperter og forbrugere, som har været vidne til stigende renter på forbrugslån, kassekreditter og andelsboliglån.

Har du et afdragsfrit lån på 1 million kroner, og din rente stiger fra 4 til 7 procent, betyder det, at du betaler 30.000 kroner ekstra om året til banken. Penge, som du aldrig får igen.

Stor forskel på udlånspolitik
»Uanset hvor god en kunde man er, og om man altid har betalt alt til tiden, vil man opleve, at ens lån er blevet dyrere. Bankerne er nødt til at skrue op for rentemarginalerne, for de har haft store tab, og de har ikke så mange steder, hvor de kan tjene penge«, siger seniorrådgiver i Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet Lars Krull.

LÆS ARTIKEL Saskia: Nu skifter vi bank

Rentemarginalen er det tal, der viser, hvor meget banken tjener på et lån. Er bankens penge lånt til 1 procent og bliver udlånt til dig til 9 procent, er rentemarginalen 8 procent, hvilket betyder en ret stor indtjening for banken.

I 2007 betalte bankerne i gennemsnit 3 procent i rente, når de skulle skaffe kapital til forretningen, men i 2012 var den pris faldet til omkring 1,5 procent for et lån. I samme periode er blandt andet andelsboliglån steget fra at koste fra omkring 6 til 12-14 procent, mens renterne på kassekreditter går fra omkring 8 procent helt op til over 20 procent.

LÆS OGSÅSkift bank før du får renteregningen

Selv om bankerne altså går efter større rentemarginaler, er deres indtjening ringe på grund af andre forhold på markedet. Men der er store forskelle på udlånspolitikken i de forskellige banker og sparekasser. Derfor er der god grund til at holde øje med sine lån, understreger Morten Westergaard fra det uafhængige firma mybanker.dk, der overvåger og informerer om bankernes priser.

»Mange kunder mangler at forholde sig lidt kritisk til den rente, som de betaler nu. Måske synes de, at de optog lånet til en god rente, fordi de havde undersøgt grundigt, hvor de kunne få lånet billigt. Men nu kan renten have ændret sig«, siger han.

Renten stiger i nøk
Bankerne sætter typisk renten op lidt ad gangen, for eksempel med et halvt procentpoint hvert halve år. Selv om bankkunderne kan få besked via deres netbank eller per brev, når renten sættes op, er det ikke altid, at de forstår, hvad det betyder. Det skyldes blandt andet, at den månedlige ydelse forbliver den samme, men at lånets løbetid forlænges.

»Hvis du har haft et lån, der skulle betales tilbage over 30 år, er det pludselig blevet til 32, 33, 34 år. På et tidspunkt vil banken sige, at nu duer det ikke at forlænge løbetiden mere. Så kommer du til at betale for eksempel 500 kroner ekstra om måneden«, siger Morten Westergaard.

LÆS ARTIKEL Per: Mit lån er vokset med 450.000 kroner

Han opfordrer til, at man går på netbank og tjekker de lån, man har. Især når det gælder store lån, er det af stor betydning, hvor høj renten er. Når man ved, hvad man betaler, kan man slå op på mybanker.dk og se lister over, hvad et lignende lån koster i andre banker. Et kig på listerne afslører store forskelle fra bank til bank.

»Man bliver nødt til at ofre lidt tid på sin privatøkonomi. Du siger bare: Jeg har et billån, renten er 8 procent. Derefter går du ind på vores liste over billån og ser, om du kan få det billigere andre steder, og så kan du prøve at kontakte den bank«.

Et hurtigt kig på mybanker.dk’s lister viser, at de årlige omkostninger i procent på et billån ligger fra 5,6 procent i Dragsholm Sparekasse til en maksimal rente på 17,9 procent i Djurslands Bank. Billigste kassekredit findes i PenSam Bank med 8,3 procent i omkostninger, mod helt op til 22,4 procent hos Tønder Banks privatkredit. Også andelsboliglånene svinger fra 5,4 procent hos den billigste til 15,6 procent på det dyreste lån.

Netop andelsboligejere er blandt de kunder, som rammes hårdt af rentestigninger, fordi deres lån kan være relativt store. De kan ikke optage realkreditlån som købere af ejerboliger og finansierer boligen med andelsboliglån eller andelskreditlån. Finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg finder rentestigningerne helt urimelige.

»De fleste mennesker med andelsboliglån kom fra en rente på 4-5 procent. Det var helt almindeligt, at man optog dem til de renter, selv om Nationalbankens udlånsrente dengang var højere, end den er i dag. Nu sidder de og kigger på en rente på 10-12-14 procent. Det er jo forfærdeligt, for det er ødelæggende for en økonomi«, siger rådgiveren.

LÆS ARTIKEL Her er de største økonomiske fælder i papirløse forhold

Han mener, at bankerne selv må tage ansvaret for det, hvis de har vurderet forkert og er endt med en bankforretning, der er mere usikker end forventet.

Lån afspejler sikkerhed
En af bankernes begrundelser, når renten stiger, er ofte, at andelsboligen er faldet i værdi. Men her bør kunden kræve af banken, at man får vurderet, hvor meget boligen er værd. Hvis der så mangler sikkerhed for en del af lånet, er det kun den del, som skal rammes af en højere rente, foreslår Kim Valentin.

Seniorrådgiver Lars Krull tror ikke på, at sikkerheden i boligen gør den store forskel. Det er i højere grad bankkundernes rådighedsbeløb her og nu, der styrer, hvor meget banken sætter renten op.

»Hvis du har masser af luft i din økonomi og god betalingsevne, vil det være lettere for dig at forhandle prisen på renten ned. Den sikkerhed, der er i boligen, ser banken kun som en sidste udvej, hvis din økonomi går helt ned«, siger Lars Krull.

FACEBOOKBliv ven med Politiken