Hvis man sender en e-mail, tager det under et sekund, før modtageren får informationerne.

Men hvis man fra sin netbank overfører penge til en anden banks konto, tager det mellem en og seks dage, afhængig af weekend og helligdage. Rentegevinsten i overførselsperioden snupper banken til gene og økonomisk skade for den kunde, som venter på at modtage beløbet.

Forbrugerrådet har i flere år klaget over bankernes nølende pengeoverførsler.

»De langsomme overførsler betyder, at pengene ikke står på kontoen, når man skal bruge dem, ligesom man går glip af renterne i den tid, de hverken står på den ene eller anden konto. Omvendt tjener bankerne utvivlsomt et kæmpe stort beløb«, siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet.

Gevinst på næsten to milliard
I 2010 blev der gennemført 175 millioner konto til konto-overførsler til en samlet værdi af 3.241 milliarder kr.

Nationalbanken har opgjort, at bankerne i samme år havde små 200 millioner kroner i renteindtægter fra bankoverførsler fra borgere og virksomheder.

LÆS OGSÅSaskia kan spare 20.000 kroner om året på at skifte bank

»At bankerne har holdt sig ude af den digitale tidsalder, er en rigtig god forretning for dem. Ved at vente med at flytte pengene tjener banken renterne selv og sparer samtidig den rente, de skulle have tilskrevet kunden«, siger Morten Westergaard, partner i Mybanker.

Danmark er langt bagud
Selv om vi i Danmark ofte bryster os af at være verdens førende it-nation, håndterer de hjemlige banker elektroniske betalinger markant langsommere end i landene omkring os.

Både i Sverige, Norge, Finland, Storbritannien og Holland gennemføres konto til konto-betalinger noget nær øjeblikkeligt. I de lande er infrastrukturen skruet sammen, så betalingerne mellem bankerne afvikles flere gange samme bankdag.

LÆS OGSÅRenten falder - men bankkunder betaler mere og mere for lån

I Danmark afvikles betalingerne kun en gang hver aften, når bankdagen er slut.

Forbitrede butikker
Også landets forretningsdrivende er forbitrede over bankernes henholdende betalingshåndtering.

Hvis man svinger sit dankort i en butik om lørdagen, modtager forretningen først pengene om tirsdagen, og det går ud over både pengebeholdning og renteindtægter.

»Vi står i en krisesituation, hvor den enkelte virksomhed er afhængig af sin likviditet. Den har investeret i varer og har løbende omkostninger. Så er det alfa og omega, at kundens betaling overføres så hurtigt og effektivt som muligt«, siger Lars William Wesch, direktør i DI Handel.

I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, siger underdirektør Klaus Jørn Jensen, at man ikke har en opgørelse over pengeinstitutternes samlede gevinst i forbindelse med ventetiden på overførslerne.

LÆS OGSÅSaskia kan spare 20.000 kroner om året på at skifte bank

I Nationalbanken oplyser underdirektør Karsten Biltoft, at bankerne i 2009 havde såkaldte valørindtægter for 450 millioner kr. Heri er dog ikke medregnet bankernes sparede rentetilskrivninger til kunderne.

»Den danske betalingsafvikling blev udviklet i 1980’erne, hvor den på en række områder var længere fremme end andre lande. Med tiden har de andre lande udviklet deres betalingsafvikling. Omlægninger i betalingsafviklingen er komplicerede, kostbare og tidskrævende, men der er nu iværksat en større omlægning af den danske betalingsafvikling med henblik på at nedbringe afviklingstiden for betalinger i Danmark«, skriver Karsten Biltoft i en mail til Politiken.

Han tilføjer, at Nationalbanken ikke kender gennemsnitstiden for kontooverførsler. Men for dankortbetalinger er ventetiden for butikker i snit 1,83 dage.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Politiken.dk skrev først, at Mybankers beregninger tydede på, at bankerne tjener 1,9 milliarder kroner på at trække kontooverførslerne i langdrag. Mybanker har imidlertid lavet en regnefejl og henholder sig nu til Nationalbankens egen analyse, som har vist, at bankerne havde såkaldte valørindtægter på 450 millioner kroner i 2009.

Politiken.dk skrev også, at Nationalbanken i sin beregning ikke havde medregnet indtægten for bankerne ved de sparede rentetilskrivninger. Det er dog ikke korrekt, og Nationalbanken har anvendt en gennemsnitsrente til formålet. Til gengæld har Nationalbanken i sit regnestykke ikke medregnet bankernes indtægt ved, at kunderne, for løbende at kunne betale regninger, har penge bundet i en anfordringskonto/lønkonto i stedet for en højrentekonto/opsparingskonto.