Hastigheden i elektroniske betalinger hører den tid til, hvor kuglerammer og logbøger var fremherskende i bankerne.

Men til næste år må bankerne sande, at det er slut med at slå mønt på nøl.

Inden udgangen af 2013 vil der blive indført såkaldt samme dags afvikling, hvilket betyder, at beløbet når modtageren samme bankdag, hvis betalingen er foretaget inden et skæringstidspunkt først på eftermiddagen. Hvis kunden først overfører betalingen om aftenen, vil modtageren få pengene dagen efter – et døgn tidligere end i dag.

LÆS OGSÅ Banker tjener stort på sløve overførsler

»Fra næste år får vi væsentligt hurtigere kontooverførsler og ofte på samme dag. Og i 2014 får vi noget, som minder om øjeblikkelig overførsel. Det er glædeligt, for det, at det går så langsomt, er til gene for forbrugerne, som jo også går glip af renterne«, siger Troels Holmberg, økonom i Forbrugerrådet.

En lang, sej kamp
Forbrugerrådet og detailhandlen så gerne, at ændringerne kom hurtigere. Men for parterne har det i forvejen været en lang og sej kamp.

Den startede, da Folketinget i 2009 udbad sig en forklaring fra finanssektoren på, at man i Holland og Storbritannien kan foretage straksoverførsler betalingsoverførsler øjeblikkeligt, når man ikke kan i Danmark.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Nationalbanken, finanssektoren, regeringen, erhvervslivet og Forbrugerrådet blev nedsat. I 2010 nåede gruppen frem til tre konkrete tiltag til at nedbringe afviklingstiderne for betalinger.

Men finanssektoren obstruerede en løsning med argumentet om, at investeringen i ny digital infrastruktur ikke stod mål med gevinsten for kunderne. Det fik de forretningsdrivende og forbrugerne på barrikaderne, og efter politisk pres blev arbejdsgruppen gendannet. Således fremgår kravet om hurtigere betalinger også af regeringsgrundlaget.

LÆS OGSÅRenten falder - men bankkunder betaler mere og mere for lån

I januar gik finanssektoren så med til at investere 200-300 mio. kr. i en opdatering af betalingsinfrastrukturen.

»Det er bestemt ikke en idé, der er vokset i bankernes baghave. De har ikke haft interesse i, at det skulle gå hurtigere, for de tjener på rentegevinsten. Jo længere betalingerne er i deres system, jo bedre, ligesom det koster dem at opdatere infrastrukturen«, siger Holmberg.

I Finansrådet synes underdirektør Klaus Jørn Jensen ikke, det er rimeligt at kalde bankernes indstilling til betalingshastigheder for fodslæbende.

»Nytteværdien og indtjeningen ved investeringen har ikke været god nok, og derfor har vi ikke taget beslutningen før nu. Men vi har genvurderet behovet og kigget på, hvad der sker ude i verden på betalingsområdet og revurderet vores indstilling til et nyt afviklingssystem med hurtigere gennemførselshastighed, der samtidig lever op til nye betalingsstandarder«, siger Klaus Jørn Jensen.

Flere gebyrer
Han tilføjer, at Finansrådet ikke har en opgørelse over bankernes rentegevinst ved den nuværende overførselstid.

»Men det er rigtigt, at hvis betalingen løber hurtigere igennem, betyder det noget for den hidtidige indtjeningskilde på valørdelen. Hvis indtjeningen falder på et område, skal bankerne finde en anden måde at tjene pengene på. Jeg kan ikke sige, hvad det bliver, men i sidste ende er der kun én til at betale«, siger Klaus Jørn Jensen med reference til bankkunderne.

Et velkendt redskab for bankerne er at indføre gebyrer.

LÆS OGSÅSaskia kan spare 20.000 kroner om året på at skifte bank

I Forbrugerrådet vil man foretrække gebyrer frem for de nuværende sløve overførsler. »Bankernes indtjening skal helst ligge steder, hvor der er konkurrence og ikke i skjulte systemer. Den indtjening, bankerne har haft i mange år på at have et langsomt system, har været fredet fra ethvert konkurrencepres«, siger Troels Holmberg.

Bankerne blev i efteråret 2009 tvunget af et EU-direktiv til at nedsætte afviklingstiden for betalinger til maksimalt en bankdag ved konto til konto-overførsler. Før det kunne der snildt gå tre bankdage, før kunden fik sine penge.

FACEBOOKBliv ven med Politiken