På trods af krisen falder antallet af efterlønnere i raskt tempo. Intet tyder på, at den økonomiske afmatning med mere end 160.000 arbejdsløse presser ældre medarbejdere ud for at give plads til yngre kræfter.

I første kvartal i år var 107.600 personer mellem 60 og 64 år på efterløn, viser tal fra Danmark Statistik. Det svarer til, at 30,9 procent i aldersgruppen var på efterløn i årets første måneder. I 2008 – altså før finanskrisen tog fat – var omkring 140.000 personer på efterløn, hvilket svarede til knap 40 procent af folk i efterlønsalderen. En arbejdsmarkedsforsker kalder de nye tal forventelige.

Ikke overraskende
»Det er ikke specielt overraskende. I de senere år har der været en stabil tendens til, at ældre vælger at blive længere i jobbet«, siger professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Den tidligere borgerlige regering blev for godt et år siden enig med et flertal i Folketinget om en reform af efterlønnen, som gradvis reducerer efterlønsperioden fra fem til tre år. Der indføres også modregning i efterlønnen, hvis modtageren har pensionsordninger.

LÆS ARTIKELHver fjerde bankrådgiver dropper efterlønnen

Men den reform bliver først til en realitet fra 2014, så det faldende antal efterlønsmodtagere er ikke et resultat af efterlønsreformen.

»Der kan være flere årsager til, at potentielle efterlønsmodtagere vælger ikke at bruge ordningen. Nogle har måske ikke råd til at holde op med at arbejde og skifte lønnen ud med en lavere efterløn«, siger professor Flemming Ibsen.

Flest bornholmere på efterløn
Det er i de økonomisk mest trængte egne af Danmark, at flest går på efterløn. Der er flest efterlønnere på Bornholm og i Nordjylland, hvor henholdsvis 38 procent og godt 36 procent af de 60 til 64-årige er på efterløn. I København er kun 23,8 procent på efterløn. Det billede taler ifølge arbejdsmarkedsforskeren sit tydelige sprog og hænger godt sammen med, at uddannelsesniveauet i byerne generelt er højere end på landet.

LÆS OGSÅSå mange efterlønspenge kan du få udbetalt

»Vi ved, at folk med en god uddannelse og et godt job ikke er så tilbøjelige til at forlade arbejdsmarkedet inden pensionsalderen. Efterlønnen er hovedsagelig blevet brugt af ufaglærte og faglærte, som kom tidligt på arbejdsmarkedet og har haft hårde job. Men uddannelsesniveauet er steget de seneste år, så det passer også godt med, at færre går på efterløn«, siger Flemming Ibsen.

Finansministeriet forudså sidste år, at der ville være mere end 90.000 personer på efterløn i 2020, hvis reglerne ikke blev ændret – og at der – uden stramninger – på langt sigt ville være 75.000–80.000 efterlønnere.

»Det er et godt spørgsmål, om det var nødvendigt at ændre efterlønnen. En god personalepolitik og anerkendelse af den indsats, medarbejderen yder, vil ofte få folk til at blive et par år ekstra. Vi ved også, at indflydelse på arbejdet øger lysten til at blive på jobbet«, siger Flemming Ibsen.

Med reformen af efterlønsordningen skønner Finansministeriet, at der vil være omkring 54.000 efterlønsmodtagere i 2020 og i omegnen af 30.000 efterlønsmodtagere i gennemsnit på langt sigt fra 2030 til 2050.

FACEBOOKBliv ven med Politiken