Der er stadig tre en halv måned at løbe på, hvis du stadig ikke har taget stilling til, om du skal blive i efterlønsordningen eller forlade den.

Efter 1. oktober kan du nemlig ikke hæve dit bidrag skattefrit længere, hvis du melder dig ud - kun overføre pengene til en pensionsordning eller lade dem stå i efterlønsordningen, til du går på pension.

LÆS ARTIKELEfterlønnen forsvinder af sig selv

Skeler man til de bankansatte, der burde have gode forudsætninger for at regne på konsekvenserne, tegner der sig et billede af, at flertallet bliver i efterlønsordningen.

Den nyeste opgørelse fra Finansforbundets a-kasse viser, at kun omkring fire ud af 10 medlemmer i efterlønsordningen indtil nu har meldt sig ud. Og forventningen i a-kassen er, at der ikke kommer mange flere.

Tryghed på arbejdsmarkedet
»Det kan være et svært valg for den enkelte at træffe, da der både kan være gode argumenter for at få sine penge udbetalt her og nu og for at blive i ordningen«, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet, til Nyhedsbrevet Finans.

»Når forholdsvis mange holder fast i efterlønnen, er det et udtryk for, at efterlønnen trods forringelserne fortsat giver en ekstra tryghed på et usikkert arbejdsmarked«, mener han.

De bankansattes forening har rådet medlemmerne over 56 år til at blive i ordningen, mens billedet er anderledes kompliceret for dem, der er yngre.

GUIDEEfterløn: Skal du blive eller gå?

Ud over, at efterlønsperioden reduceres fra 5 til 3 år for de yngste generationer, stiger efterlønsalderen - det tidspunkt, man kan gå på efterløn - også løbende. Er man under 40 år i dag, kan man først regne med at kunne gå på efterløn som 66-årig.

Man skal også gøre sig klart, om man forventer at komme til at spare så meget op i sin private pensionsordning, at man bliver modregnet i efterlønnen.

LÆSDin pension udhuler efterlønnen

For hver million, du selv har sparet op, bliver der trukket 40.000 kroner årligt i efterlønnen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken