De seneste ti år har flere folkepensionister fået mere mellem hænderne.

I 2000 havde under 40 procent af folkepensionisterne i en gennemsnitlig kommune en pensionsopsparing at leve af ved siden af folkepension og ATP.

I 2010 var tallet vokset til 50 procent i en gennemsnitlig kommune, viser en analyse fra ATP.

Bedre overenskomster
Fremgangen i egen pensionsopsparing er især sket i udkantsområderne, fordi indbyggerne her ofte er beskæftiget indenfor byggeri, industri og handel - og disse faggrupper har fået bedre pension som en del af overenskomsten.

LÆS ARTIKELDe rigeste pensionister har 30.000 om måneden

I forvejen lå hovedstadskommunerne og Aarhus overgennemsnittet målt på folkepensionister med supplerende indtægt.

»Vi får støt og roligt større geografisk lighed i forhold til pensioner. Den lighed vil blive større fremover, efterhånden som flere og flere har været pensionsdækket hele deres arbejdsliv«, siger Hans Hummelgaard, der er vicedirektør i Anvendt Kommunal Forskning, til ATP's nyhedsbrev.

Tre øer i bunden
På trods af udviklingen er der dog stadig stor forskel på fordelingen mellem godt polstrede og mindre velstillede pensionister fra kommune til kommune.

Ø-kommuner som Morsø, Langeland og Læsø ligger i bunden - her er det stadig over 60 procent af pensionisterne, der kun har folkepensionen og udbetalinger fra ATP at leve af.

LÆS OGSÅBankerne spiser af din pension i det skjulte

Omvendt gælder det kun hver fjerde folkepensionist i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommuner.

Indkomst i arbejdslivet betyder mest
Pensionister, der selv har sparet penge op, vil give mere skat til kommunekasserne, færre udbetalinger af indkomstafhængige ydelser og mere omsætning i pensionisternes lokalområde, siger Hans Hummelgaard.

»Men det betyder ikke, at pensionister i Vejen får lige så mange penge til rådighed som dem, der bor i Vedbæk. De har haft forskellig indkomst i løbet af arbejdslivet, og den forskel vil deres pensionsudbetaling bære præg af«, fastslår han i nyhedsbrevet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken