Skattereformen er på alle måder asocial. Den berømte sosu-assistent, der smører leverpostejmadder, får kun håndører, mens hendes arbejdsløse kollega skal betale for skattelettelser til advokaten og overlægen«.

Sådan rasede Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, for lidt over en uge siden mod S, R, SF, V og K’s skattereform.

Nettogevinst
Ifølge en ny beregning udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) på vegne af LO er reformen dog langtfra så hård ved de arbejdsløse, som det umiddelbart ser ud.

Hovedorganisationen har kigget på, hvordan reformen berører forskellige faggrupper som elektrikere, metalarbejdere, HK’ere, socialpædagoger og folk på og uden for arbejdsmarkedet.

LÆS ARTIKELÆldresagen: Skattereformen rammer 100.000 pensionister

Beregningerne viser, at lidt over halvdelen af alle arbejdsløse vil opleve en nettogevinst i deres disponible indkomst, når reformen er trådt fuldt i kraft i 2023.

klik  for at få grafikken forstørret.»De fleste arbejdsløse vil vinde på denne reform. Det skyldes, at flertallet af de arbejdsløse kun er uden job i kortere tid«, siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO.

»Alle disse personer vil selvfølgelig blive berørt af arbejdsløshed og dermed miste på, at dagpengene ikke vokser så hurtigt. Omvendt vil de få glæde af skattelettelserne i den tid, de er i beskæftigelse. Det er de trods alt det mest af året, hvorfor de netto vinder på reformen«, forklarer han.

Enhedslisten fastholder kritik
De nye tal får dog ikke Enhedslisten til at opgive modstanden mod reformen.

»De fleste har heldigvis korte ledighedsperioder, og hvis man kigger over et år, vil de selvfølgelig have en gevinst af skattereformen. Det er ikke overraskende«, siger partiets skatteordfører, Frank Aaen.

LÆS OGSÅSkattereformen åbner for fed julefidus

»Det ændrer ikke ved, at det er de grupper, som har lave lønninger og relativt lange ledighedsperioder, der betaler, mens de, som for alvor tjener, er akademikere og medlemmer af FTF. Det vil sige de vellønnede«, påpeger han.

SF’s politisk ordfører, Jesper Petersen, kalder LO-beregningerne en »nuancering af debatten«:

»Heldigvis er arbejdsløshedskøen ikke statisk. Det, der har været vigtigt for SF, er, at det denne gang er de lavtlønnede, som opnår en fremgang«, siger han.

LÆS OGSÅGennemsnitsfamilien får 500 kroner ekstra om måneden

Ledigheden ligger i øjeblikket på omkring 160.000. Lidt over 20 procent, altså cirka hver femte, oplever blot en kort ledighedsperiode på fem uger eller derunder.

I alt er lidt over halvdelen af alle ledige maksimalt ledige i fire måneder.

Langtidsledige holder for
Samtidig har krisen dog betydet en markant vækst i antallet af langtidsledige – defineret som personer, der har stået uden job i 80 procent af tiden det seneste år.

Fra 2008 og frem til midten af sidste år blev antallet af langtidsledige firedoblet.

»Det er især de langtidsarbejdsløse, der kommer til at tabe på dette. Analysen sætter yderligere spot på det vigtige i at få bekæmpet langtidsarbejdsløsheden«, siger LO’s cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen.

LÆS OGSÅPensionskasse: Skattereformen stjæler penge fra vores børn

LO’s beregninger viser, at akademikerne er den faggruppe, som står til at vinde mest på reformen, der i sidste øjeblik blev mulig, fordi Venstre skiftede mening og besluttede at vende tilbage til forhandlingsbordet.

Den typiske akademiker vil i 2023 få øget sin disponible indkomst med 5.800 kroner som følge af reformen.

Elektrikere scorer mest
Kigger man på LO’s egne medlemmer – den beskæftigede ’arbejderklasse’, som reformen i særlig grad har skullet tilgodese – er elektrikere og socialpædagoger de faggrupper, som scorer mest. Begge faggrupper står til at vinde 3.900 kroner i ekstra indkomst om året, når reformen er fuldt indført i 2023.

Når netop elektrikere og socialpædagoger står til at høste den største gevinst, skyldes det ifølge Jan Kæraa Rasmussen, at disse faggrupper hører til blandt de mest vellønnede i LO-familien.

LÆS OGSÅFattige pensionister mærker reformen først

En årsindkomst på omkring 400.000 kroner er almindelig for elektrikere, oplyser han.

Den LO-faggruppe, der får mindst ud af reformen, er fagforeningen 3F’s medlemmer, der typisk vil få en årlig ekstraindkomst på 1.600 kroner. 3F’s medlemmer omfatter blandt andre lastbilchauffører, postbude, gartnere og tjenere.