Flymekanikeren, regnskabsassistenten og togføreren har allerede fra januar råd til et ekstra måltid på restaurant med yderligere 485 kroner på lønkontoen. Eller de kan vælge at polstre bankbogen yderligere.

Nye beregninger fra LO viser nemlig, at de er blandt dem, der høster de største gevinster ved den skatteaftale, som regeringen, Venstre og Konservative indgik for godt tre uger siden. Tallene viser, at lønmodtagere med mellemstore indkomster på omkring 450.000 kroner om året trækker det længste strå som konsekvens af, at man hæver topskattegrænsen.

LÆS ARTIKELSe her, om du vinder eller taber på skattereformen

Lederen eller souschefen i den lokale børnehave, der ikke rammer topskattegrænsen, kan derfor se frem til at få forøget sin indkomst med 1,3 procent næste år, mens lastbilchaufføren må nøjes med under halvdelen, 0,6 procent.

»Det gør ikke noget, at det er dem, der gør en ekstra indsats, som også får noget ekstra ud af aftalen«, mener Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom, LO.

Ekstra penge kan stimulere
LO har siden vedtagelsen af skatteaftalen udtalt sig positivt om dens konsekvenser for medlemmerne i fagforbundet samt landets økonomi. Cheføkonomen hæfter sig også ved, at købekraften generelt stiger med godt én procent næste år for alle lønmodtagere, og han håber derfor, at der allerede næste år kan komme gang i danskernes købelyst.

»Normalt foretrækker vi ikke skatteaftaler. Der ser vi hellere, at man for eksempel fremrykker offentlige investeringer. Men psykologisk kan det betyde en hel del, at man mærker, man får lidt ekstra i løn. Det kan være med til at stimulere samfundsøkonomien«, siger Jan Kæraa Rasmussen.

Uvildig rådgiver i Finanshuset Fredensborg, Kim Valentin, er enig i, at skatteaftalen kan være med til at sætte gang i økonomien. Han mener, at det generelt ser positivt ud for den danske økonomi lige nu, men at privatforbruget stadig er en sten i skoen.

»Samfundet kan bestemt godt bruge nogle ekstra forbrugskroner. Det er den sidste brik, der mangler, før vi for alvor får sat gang i hjulene«, siger Kim Valentin, der også er byrådspolitiker for Venstre.

LÆS ARTIKELLO: De fleste arbejdsløse vinder på skattereformen

Siden finanskrisen for alvor satte ind i 2008, har danskerne beholdt et stigende antal lønkroner i lommerne. Næste år er skatteaftalen endnu ikke finansieret, og dermed sprøjter staten reelt 5,2 milliarder kroner ud til de danske lønmodtagere. Men Kim Valentin frygter, at også disse penge kan ende i bankernes varetægt.

»Der er fortsat en stor risiko for, at pengene ender på opsparingshylden frem for på forbrugshylden«, siger han.

Bremser købelysten
Kim Valentin peger blandt andet på, at den usikkerhed, der lige nu omgiver forbrugerne, er med til at bremse købelysten.

Under forhandlingerne om skatteaftalen oplevede han for eksempel, at de klienter, han rådgav, holdt igen, indtil der kom et klarere billede af, hvilke konsekvenser de politiske beslutninger bar med sig.

LÆS ARTIKEL Ældresagen: Skattereformen rammer 100.000 pensionister

»Jeg kan sådan set godt forstå, forbrugerne holder igen. Når de slår op i avisen, kan de jo hver dag læse om faldende boligpriser og en usikker europæisk økonomi. Derfor er der vigtigt, at der nu kommer ro på politisk, så udsigterne bliver klarere«, siger Kim Valentin og nævner, at en stigning i forbruget afhænger af, at der ikke foreløbig kommer nye politiske forhandlinger om betydningsfulde områder som dagpenge eller skat.

LO’s beregninger viser også, at de lavestlønnede faggrupper, såsom rengøringsassistenter og butiksmedhjælpere følges pænt hånd i hånd med direktørerne med en lønstigning på 0,7 procent næste år. For rengøringsassistenten svarer dette tal dog kun til en reallønstigning på 1.686 kroner, mens direktørerne kan hæve 6.626 kroner ekstra.