I alt 43.830 personer på mellem 50 og 59 år havde per 1. juli sagt farvel til efterlønnen og fået deres efterlønskroner udbetalt.

Men det kan blive et dyrt farvel, hvis de bliver arbejdsløse.

For mens folk i efterlønssystemet har ret til et seniorjob, hvis de bliver arbejdsløse op til syv år før deres efterlønsalder, risikerer andre i samme aldersgruppe at stå tilbage uden indkomst i årene frem til deres pension.

SE OGSÅNye tal: 2 ud af 3 hæver efterlønspengene

Sådan advarer A-Kassernes Samvirke og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitets center (AUC) de medlemmer i efterlønsordningen, som stadig har frem til 1. oktober til at beslutte, om de vil fortsætte med ordningen.

Seniorjobordning har været hemmelig
Blandt de 50-59-årige er det 12 procent, der har forladt ordningen, mens næsten 50 procent af de yngre medlemmer har hævet deres penge.

»I samme øjeblik folk melder sig ud af efterlønnen, taber de alle rettigheder. Så har de deres penge og deres frihed til at forbruge dem. Men myndighederne har ingen forpligtelse overfor deres jobmuligheder, og dermed kan de ende på kontanthjælp, hvis de overhovedet kan få det«, siger Henning Jørgensen.

LÆS OGSÅ6 ud af 10 bankfolk beholder efterlønnen

Han peger på, at seniorjobordningen har været nærmest hemmelig og sjældent brugt.

»De offentlige myndigheder, a-kasserne og fagforeningerne har sovet lidt i timen. De rettigheder, som du også siger farvel til, når du siger farvel til efterlønnen, har ikke været kendt, selv om det er god sikring, specielt i arbejdsløshedstider«.

Kommunen skal skaffe job
En lov fra 2008 giver nemlig arbejdsløse retskrav på at få et ordinært arbejde på overenskomstmæssige vilkår, hvis de er blevet ledige i årene før deres efterlønsalder, og er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet.

Jobbet skal kommunen skaffe. Reglen gælder alle efterlønsmodtagere, men er ifølge A-kassernes Samvirke mest relevant for folk over 50, fordi seniorjobordningen og konjunkturerne kan ændre sig.

SE OGSÅEfterløn: Skal du blive eller gå?

Har man kvittet efterlønnen og ender uden for dagpengesystemet, kan vejen til pensionen blive meget lang, mener direktør i A-kassernes samvirke, Verner Sand Kirk.

Mange seniorer vil have hus, bil og andre værdier, som skal realiseres og bruges, før de har ret til at få kontanthjælp. Desuden kan man ikke modtage hjælp, hvis man har en ægtefælle eller sambo, som kan forsørge en.

»Vi taler om folk, der i forvejen har været på dagpenge og tjent det halve af, hvad de er vant til gennem to år. De kommer til at suge på lappen helt frem, til de skal på pension«, siger han.

Boom i antallet af seniorjob
Allerede fra årsskiftet kommer de ledige seniorer til at gøre brug af deres ret i hidtil uset grad, fordi dagpengeperioden i det nye år falder fra fire til to år. Beregninger fra A-kassernes Samvirke viser, at kommunerne næste år skal skabe omkring 200 seniorjob hver måned, mod tidligere 200-300 på et år.

Udsigten til et boom i antallet af seniorjob får Kommunernes Landsforening (KL) til at foreslå ordningen afskaffet.

LÆS OGSÅDanskerne beholder efterlønspengene i banken

»Det er et meget uheldigt signal til vores personale. Med den ene hånd nedlægger vi mange stillinger på grund af økonomiske stramninger, med den anden ansætter vi personer i seniorjob«, siger formanden for KL’s Løn og Personaleudvalg, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K).

Han regner dog med at seniorjob som en del af efterlønspakken er for politisk betændt at få lavet om på.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har da også blankt afvist at ændre på seniorernes ret til arbejde de sidste år frem mod efterlønnen.