Annonce
Annonce
Dine penge 2. aug. 2012 KL. 13.41

Realkreditinstitutter gør klar til lån med negativ rente

I fremtiden kan boligejere måske ende med at få penge for at låne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Muligheden for, at danske boligejere kan få penge for at låne er nu så stor, at realkreditinstitutterne overvejer, hvordan de skal håndtere den type lån.

For det er aldrig sket før, at renten på boliglån er negativ. Det skriver epn.dk.

»Vi kan ikke længere udelukke, at renten bliver negativ. Derfor sidder vi og kigger på det i øjeblikket, for vores systemer skal indrettes efter det. Vi har aldrig prøvet det før,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig til epn.dk.

LÆS OGSÅForældrekøb er næsten gratis lige nu

Epn.dk har talt med Realkredit Danmark, Nykredit og BRFkredit. I alle tre institutter er holdningen, at man ikke nødvendigvis tror på en negativ rente, men at man heller ikke længere kan udelukke det.

»Renten har udviklet sig helt ekstremt. Vi befinder os på et absurd lavt niveau i øjeblikket. Vi er blevet overrasket før og kan bestemt ikke udelukke yderligere fald«, siger Christian Hilligsøe Heinig til epn.dk.

Det er i første omgang F1-renten, der er i fokus med rekordlave 0,3 pct. Det betyder, at en boligejer med et sådant lån betaler 0,3 pct. i rente til den investor, der køber obligationen. Hvis renten bliver negativ, skal investoren i stedet betale en rente til boligejeren, der altså får penge for at låne.

»Reelt vil boligejeren ikke få penge udbetalt, for renten vil blive modregnet i det bidrag, vedkommende betaler. Det er ikke noget, der har været testet før«, siger Christian Hilligsøe Heinig.

nyheder@pol.dk