Alderen har for længst passeret 18, kørekortet er i hus og børneværelset udskiftet med egen adresse.

Men når regningen skal betales, er det stadig far og mor, der må punge ud.

I stort omfang får voksne danskere økonomisk hjælp af deres forældre til betaling af alt fra tandlæge- og telefonregninger til tøj- og bilkøb.

Tre ud af fire danskere med voksne børn i alderen 18-40 år svarer i en undersøgelse fra analyseinstituttet Webpol, at de inden for det seneste år har støttet deres afkom økonomisk. For hver sjette er hjælpen sat i system i en sådan grad, at de hver måned overfører et fast beløb.

SKRIV Er mor og far for rundhåndede?

»Nutidens ældre har oplevet en stor økonomisk fremgang gennem de seneste årtier. Og en del af deres formue ønsker de naturligt nok at videregive til deres børn, mens de selv er i live og dermed indirekte kan få glæde af den«, siger Steen Bocian, 40, cheføkonom i Danske Bank.

Næsten hver anden forælder har ifølge undersøgelsen bidraget med hjælp til bolig. Knap hver tredje har betalt for beklædning, og hver femte har finansieret telefonregningen for deres voksne barn.

Politiken fortalte lørdag, at de ældre generationer har oplevet en eksplosiv vækst i deres nettoformue de seneste 15 år, mens udviklingen er stik modsat for de yngre.

LÆS MEREÆldre bliver rigere - unge fattigere

Men i nogle tilfælde gør de glade givere deres børn en bjørnetjeneste, når de omfordeler formuen. Mere end fem procent af befolkningen over 18 år står opført som dårlige betalere i skyldnerregistret RKI. Og ifølge OECD er danskerne verdens privatøkonomisk mest forgældede folk.

Experian, der administrerer RKI, siger, at en del af forklaringen på den lidet flatterende verdensrekord er, at de yngre generationer er flasket op med forkælelse i en tid med vækst og derfor har svært ved at sætte tæring efter næring.

»Der er noget positivt i, at den voksne befolkning hjælper den yngre, men hjælpen må ikke fastholde de unge i en uhensigtsmæssig økonomisk adfærd. Vi har alt for ofte oplevet unge, der vil have ejerbolig, bil og fladskærm uden at tage højde for, at deres livsvilkår kan ændre sig, når de bliver skilt, gravide eller mister deres job«, siger Kim Bach, 44, kommunikationsdirektør i Experian.

Hver anden af de adspurgte forældre er da også bekymret for, at mors og fars rundhåndethed svækker børnenes selvstændighed, viser undersøgelsen.

Netop sådanne overvejelser har 55-årige Marianne Josephsen og hendes mand gjort sig. De støtter jævnligt deres tre voksne børn med alt fra tilskud til briller og studiebøger til hjælp med boligen:

»Naturligvis har vi overvejet, om det gør dem mindre selvstændige. Men så længe vi støtter fornuftige formål, kan jeg ikke se det store problem. For unge studerende kan det være en kamp at finde en bolig i København, der er til at betale. Når nu vi har muligheden for at lette deres tilværelse lidt, så har jeg det fint med det«.