Renterne er nu så lave, at de ikke kan komme længere ned. Derfor er det eneste fornuftige at droppe flekslånene og hoppe over i et fastforrentet lån. Så du er sikret mod ekstra udgifter, når renterne tordner op.

Sådan har det lydt igen og igen fra bankernes og realkreditinstitutternes eksperter.

Men der er intet historisk belæg for, at renterne lige pludselig banker i vejret og får tusindvis af danskeres boligøkonomi til at segne. Det viser en analyse af udviklingen i realkreditrenterne.

»Boligøkonomerne har sagt igen og igen, at det vil gå lynhurtigt, når først renten begynder at stige. Men det er en sludder for en sladder. Når renten stiger, viser al erfaring, at det kommer det til at ske stille og roligt – og vi først om mange år vil have en markant højere rente«, siger cheføkonom Jens Schjerning fra den finansielle rådgiver Agrocura.

Jens Schjerning påpeger, at historien viser, at når først realkreditrenten har nået en rentebund og er kommet under 4 procent, så tager det mange år, før den kommer højt op igen. Første gang, det skete, tog det 8 år, anden gang 12 år og i 1940’erne 3-4 år.

Det er nu eller aldrig
Diverse boligøkonomer har i de senere år ellers haft travlt med at advare boligejerne om, at renten kan stå foran pludselige og markante stigninger. Derfor giver det god fornuft at droppe billige flekslån til fordel for det fastforrentede 30-årige lån.

Eksempelvis var seniorøkonom i BRF Kredit Mikkel Høegh i november 2010 ude og anbefale boligejerne at søge mod de fastforrentede lån.

LÆS OGSÅBoligejere sparer over en milliard i renteudgifter

»Vi er formentlig på en rentemæssig bund nu, og man må forvente stigende rente. Derfor giver det mening at søge mod fast rente«, sagde han til Dagbladet Børsen.

En opfordring, som blev fulgt op af Nykredits afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen, der konstaterede, at »renten vil stige, det behøver man ikke være profet for at regne ud«.

Imidlertid gik det stik modsat af, hvad de to økonomer forudså. Den gennemsnitlige korte realkreditobligationsrente faldt fra 1,44 til de nuværende 0,18 procent, mens den lange rente tog et dyk fra 4,37 til 3,50 procent ifølge Realkreditrådet.

Banker tjener på nye lån
Men hvorfor er det, at realkreditinstitutter og banker har så travlt med at advare danskerne om en stigende rente?

Ifølge Jens Schjerning kan det skyldes, at de har en interesse i puste til danskernes frygt for stigende renter, så de omlægger deres lån.

»De har en forretning at passe. Kan du få et større antal kunder til at skifte lån, har du scoret et større antal kroner«, siger han.

Med til den historie hører dog også, at både politikerne og diverse internationale ratingbureauer klart har signaleret, at de gerne ser, at antallet af danskere med flekslån nedbringes. Det vil øge den finansielle stabilitet i Danmark.

LÆS OGSÅRealkreditinstitutter gør klar til lån med negativ rente

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen opfordrer imidlertid også til at huske på, at bankerne har en klar interesse i at få danskere til at skifte boliglån: »Nogle gange har man brug for at sætte gang i butikken ved puste til en konverteringsbølge. Her kan en dramatisk forudsigelse om den fremtidige renteudvikling være et nyttigt redskab. Men du skal være opmærksom på, at det koster mange tusinde kroner hver gang, du lægger dit lån om«.

Ifølge sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er det også »ganske groft«, hvordan banker og realkreditinstitutter har pustet til danskernes frygt.

»Bankerne har opført sig som persiske tæppehandlere. Det er altid i sidste øjeblik. Det er nu eller aldrig, hvis du skal nå at lægge dit lån om«, siger han.

Sagen er imidlertid, at bankernes renteprognoser er stort set ubrugelige. Ofte vil du få et bedre bud på renternes udvikling, hvis du blot tager udgangspunkt i, at renten forbliver uændret, viser Curt Liliegreens analyser.

LÆS OGSÅBoligejerne omlægger lån i stor stil

Samtidig mener han dog heller ikke, at Jens Schjerning har ret i sin konklusion om at renterne altid stiger langsomt. Blandt andet har vi i Danmark oplevet ganske dramatiske renteudsving i 1970’erne og 1980’erne.

Og i det hele taget advarer han mod at bruge historien som rettesnor for renteudviklingen i de kommende år, da den globale økonomi befinder sig i en situation uden klare historiske paralleller.

Ikke desto mindre er han enig i, at problemerne i Sydeuropa taler for, at renten næppe kommer til at stige eksplosivt i de kommende år.