Mikkel Høegh, tilbage i november 2010 sagde du til Dagbladet Børsen: »Vi er formentlig på en rentemæssig bund nu, og man må forvente stigende renter«. Siden er den korte obligationsrente faldet fra 1,44 procent til 0,18 procent. Hvordan kan du ramme så forkert?

»Problemet er, at det er notorisk svært at spå, og endnu sværere at spå om renten. Vi er blevet taget med bukserne nede. Ligesom mange andre er vi blevet meget overraskede over renteudviklingen«.

Hvor meget kan jeg bruge forudsigelser til, hvis de ikke holder stik?

»Du kan bruge dem til at sige, at det er den mest sandsynlige udvikling. Men så skal du heller ikke tage dem for mere«.

LÆS OGSÅLad dig ikke stresse af bankerne: Renter stiger kun langsomt, viser analyse

Men I har jo selv været meget klare i jeres retorik?

»Vi har slet ikke haft fantasi til at forestille os, at renten kom så langt ned. Men vi må erkende, at vi tog grueligt fejl. Senere har vi også vandet vores retorik lidt ud«.

Når I er så usikre i jeres renteforudsigelser, hvordan skal jeg så kunne stole på jeres låneanbefalinger, der vel i høj grad beror på jeres prognoser for den fremtidige renteudvikling?

»Til tider kan det også være svært at sige noget meningsfuldt om, hvad der er det optimale tidspunkt for låneomlægningen. Jeg mener alligevel, at vores renteprognoser har en værdi. De tvinger folk til forholde sig til risikoen ved forskellige typer af lån«.

Handler det også om, at I gerne vil tjene penge? Hver gang folk omlægger deres lån, så skal de jo betale et gebyr til jer?

»Det indgår ikke i vores overvejelser. Ja, vi tjener på låneomlægningerne, men vi lever først og fremmest af tilfredse kunder. Derfor går vi altid efter at give den bedste rådgivning«.